Sådan rammer lærerlockouten

Finansministeriets og Kommunernes Landsforenings lockout af lærere på det statslige og kommunale område trådte i kraft 1. april i påskeferien.

* Lockouten rammer cirka 50.000 folkeskolelærere og 17.000 statsansatte lærere.

* De statsansatte lærere er blandt andet ansat på privatskoler, efterskoler, ungdomsskoler, produktionsskoler, daghøjskoler, erhvervsskoler, sprogskoler, landbrugsskoler, søfartsskoler, maskinmesterskoler, forsvaret, samt AMU- og VUC-centre.

* Omkring 875.000 elever og kursister rammes - heraf er 557.000 elever i folkeskolen.

* Danmarks Lærerforening har penge nok i konfliktkassen til at konflikte i 10 uger - det svarer til 50 dage. Foreningen yder konfliktlån til lærerne, og de skal betales tilbage over fire år.

* Staten og kommunerne sparer 75 millioner kroner om dagen, viser et overslag, som privat økonom Las Olsen, Danske Bank, har foretaget for Ritzau. De 75 millioner kroner er før skat. De offentlige kasser mister skatteindtægter, og dermed bliver beløbet omkring 40-50 millioner kroner om dagen.

* Tjenestemænd er ikke omfattet af konflikten. De udgør omkring 20 procent af lærerne. I nogle kommuner skal de undervise, som de plejer, i andre - for eksempel Ballerup Kommune - er alle skoler lukket, så længe der konfliktes.

* 700 lærere er medlem af den kristelige fagforening Krifa. De bliver derfor ikke berørt direkte af lockouten.

* Et eventuelt lovindgreb skal vedtages med flertal i Folketinget. Folketinget kan afslutte konflikten på få døgn. Selv om der dispenseres for de normale tidsfrister, skal lovforslaget stadig gennem de samme procedurer som normalt og vedtages af et flertal.