Færre helt billige boliger i København

Foto: TV2/Lorry

Udgifter til det offentlige får huslejen til at stige. Og det betyder, at de allersvageste i samfundet får sværere ved at få tag over hovedet.

Er man socialt udsat og gør sig forhåbninger om at leje en billig almen bolig i København, skal man enten helt opgive håbet eller i bedste fald væbne sig med masser af tålmodighed. For nye tal fra administrationsselskabet KAB og Boligforeningen AAB viser, at der bliver færre og færre billige boliger med en husleje på 3.000 kroner eller derunder uden forbrug.

Således viser de seneste tal fra KAB, at mængden af helt billige boliger er reduceret med 60 procent på bare to år, når man tager højde for inflation. Mens tal fra Boligforeningen AAB viser et fald på 20 procent i selvsamme periode (se boks) Tallene har ikke kun fået advarselslamperne til at blinke hos boligforeningerne, men også hos socialborgmester Mikkel Warming (Ø). For allerede for to år siden indgik Københavns Kommune en aftale med boligforeningerne om at levere 250 ekstra billige boliger med en husleje på 3.000 kroner uden forbrug til kommunen, fordi kommunen havde problemer med at skaffe billige boliger til en stor gruppe med lav betalingsevne.

I dag, to år efter hvor aftalen skulle være udløbet ved årsskiftet, har samtlige boligforeninger i København kun formået at levere omkring 50 procent af de lovede boliger. Et af problemerne er, at de helt billige boliger simpelthen ikke findes længere i samme udstrækning som før, fordi huslejen er steget.Ifølge direktør Jesper Nygaard, KAB, er det vigtigt at understrege, at stigningen i huslejen ikke skyldes, at det er blevet dyrere at drive eller administrere boligerne.

Forklaringen skal snarere findes i det faktum, at udgifterne til det offentlige i form af ejendomsskatter, vandafgifter og henlæggelser er steget hurtigere end folks indkomst. Han underbygger sin påstand med tidsforskudte tal for perioden, da regnskabsåret ikke er afsluttet endnu. Tallene viser, at udgifter til henlæggelser er steget med 21 procent, og at udgifterne til det offentlige er steget tilsvarende - ejendomsskatter med 16 procent og reno-vation med 18 procent.

Og det er forklaringen på, at huslejen samlet set er steget med 12 procent i gennemsnit i boliger, KAB administrerer i Københavns Kommune. Også direktør Christian Høgsbro, Boligforeningen AAB, nikker genkendende til samme tendens. Han forklarer, at udgifterne til det offentlige presser huslejen op. Og selv om der er tale om huslejeprisstigninger på omkring

2-400 kroner om måneden, er det beløb alligevel nok til at påvirke betalingsevnen for de økonomisk allersvageste i samfundet.

 

Begge kalder det for et "kæmpe samfundsmæssigt problem".Socialborgmester Mikkel Warming advarer imod, at der er en bypolitisk og social katastrofe under opsejling. Han tordner: "Tallene er alarmerende. Og er et tegn på, at der ikke længere er plads til de allerfattigste i København. Uligheden stiger, og hjemløsheden stiger på den konto. De unge bliver taberne, fordi vi ikke kan skaffe dem billige boliger." Han mener, at regeringen og Folketinget helt grundlæggende bliver nødt til kigge på, at huslejen løber stærkere end kontanthjælpen, i forhold til de prisreguleringer der er.

Samtidig skal man have for øje, at nybyggeriet bliver for dyrt, for de her meget fattige grupper. Og så skal man se på, at der rent faktisk er mennesker, der lever i fattigdom, og en af måderne, hvorpå man kan sikre disse mennesker et bedre liv, er at sikre dem en basis, og sikre at de har råd til at betale deres husleje. Han fortæller, at han så sent som i slutningen af februar har skrevet til socialog integrationsminister Karen Hækkerup og bedt hende om at se på muligheden for at give de økonomisk allersvageste muligheden for at modtage en særlig høj boligstøtte, så de i det mindste kan få tag over hovedet.