Utilfredshed med mulig fredning af Bellahøjhuse

Bellahøj Foto: TV2/ Lorry

Højhusene på Københavns højeste punkt ved Bellahøj er blevet indstillet til fredning, men det er beboerne ikke tilfredse med.

Højhusene på Københavns højeste punkt ved Bellahøj er blevet indstillet til fredning, men det er beboerne ikke tilfredse med.

For i øjeblikket er det 60 år gamle byggeri nemlig koldt at bo i, fordi isoleringen ikke er tidssvarende, og i nogle af lejlighederne er noget af det originale slidte inventar stadig en del af lejlighederne.

Derfor ærgrer instillingen medlemmer af afdelingsbestyrelserne, som ellers havde en arkitektkonkurrence klar til at få fornyet facaderne og gjort boligerne bedre.

- Konkurrencen skulle være sat i gang til foråret men er nu udskudt på ubestemt tid, med det resultat at folk stadig må indstille sig på at fryse i deres lejligheder, siger bestyrelsesmedlem for en af afdelingsbestyrelserne i Bellahøjhusene, Frank Bentin til DR København.

Han føler at beboerne er taget som gidsler fordi man iøjeblikket ikke kan gøre noget.

Fredningsindstillingen er en del af Kulturstyrelsens plan for at bevare nyere tids arkitektur, og det er Bellahøj husene et lysende eksempel på.

- De er helt fantastiske og enestående i deres arkitektur og det er symbolet på velfærdsamfundets begyndelse, siger arkitekt og formand for Udvalget for nyere tids arkitektur, Grethe Pontoppidan til DR København.

Hun understreger, at en fredning ikke nødvendigvis er en hindring for at renovere bygninger, men at det i så fald så skal ske i samarbejde med Kulturstyrelsen.