Grosbøll vil skrive flere bøger

1448 artikler i landsdækkende aviser. Så mange gange har sognepræst Thorkild Grosbøll talt eller er blevet talt om, siden han i maj 2003 udtalte, at han ikke troede på en skabende Gud. Nu vil han igen skrive bøger. Det skriver Kristeligt Dagblad.

I går holdt Thorkild Grosbøll sin sidste prædiken som sognepræst i Taarbæk Kirke, hvor menigheden med få undtagelser har bakket
præsten op hele vejen gennem det stormvejr, som sagen
forårsagede i den danske folkekirke.For kan man have en præst i
folkekirken, som ikke tror på Gud.Det viste sig, at det kan man
godt. Grosbøll blev fritaget for tjeneste i to omgange i 2003 og
2004, hvor Grosbølls biskop Lise-Lotte Rebel anbefalede en
læresag mod sognepræsten. Da kirkeministerposten gik fra Tove
Fergo (V) til Bertel Haarder (V) i 2005 landede Grosbøll ved
hjælp af en paragraf i kirkeloven, som ikke var brugt i 50 år på
at "skifte biskop". Tilsynet med Thorkild Grosbøll gik fra
Lise-Lotte Rebel til Jan Lindhardt. I forbindelse med Jan
Lindhardts pensionering til maj, besluttede kirkeminister Bertel
Haarder sidste sommer, at tilsynet skulle overgå til biskop
Kjeld Holm i Århus. Men så meddelte Grosbøll i oktober, at han
ikke længere vil være vandrepokal mellem de biskopper, der vil
have tilsynet. 27. februar fylder han 60, og så går han på
efterløn efter 32 år som præst, heraf 16 i Taarbæk.Og den tid
skal blandt andet bruges til at skrive bøger.- Blandt andet skal
den første bog handle om samme emne, som jeg åbenbart ikke var
alt for god til at forklare første gang, siger Thorkild Grosbøll
til Kristeligt Dagblad, og henviser til hele sagen, som udløstes
af hans bog "En sten i skoen".Thorkild Grosbøll afviser, at han
blot kunne blive som præst og så skrive bøger samtidig.- "En
sten i skoen" skrev jeg på en orlov. Jeg kan ikke både rumme at
skrive bøger og passe det kirkelige arbejde.Til gengæld erkender
han, at hvis der bliver blæst om den næste bog, så kommer
stormen til at mangle én dimension: Hans ret til at være præst i
folkekirken.- Og det bliver en lettelse, som jeg vil være meget
tilfreds med, siger han.Foreløbigt bliver Thorkild Grosbøll
boende i Taarbæk, hvor han har lejet en lejlighed.- Det bliver
vemodigt at sige farvel til den menighed, som har støttet mig
hele tiden, siger han.