To ulykker sætter næsten prop i Sydmotorvej

Arkivfoto Foto: TV 2 Lorry - arkivfoto

Der er kødannelser på Sydmotorvejen efter to ulykker på kort tid. Uvist om der er tilskadekomne.

To ulykker med flere personbiler onsdag middag har næsten sat en prop i Sydmotorvejen ved afkørslen mod Vallensbæk, oplyser Københavns Vestegns Politi.

- Man kan køre langsomt forbi, og der er kødannelse. Vi er endnu ikke færdige på stedet, siger vagtchef Peter Grønbek til Ritzau.

Det drejer sig om det sydvestgående spor på Sydmotorvejen.

Det er endnu uvist, om der er tilskadekomne ved ulykken.