Hal kan ikke reddes

Foto: Lorry

Efter den store brand i KB Hallen i september 2011 vurderede man i første omgang, at hallen kunne reddes.

Men nu har ejeren, Kjøbenhavns Boldklub, meddelt, at sportshallen skal rives ned.

Det sker efter, at COWI har undersøgt brandskaderne.

Taget over KB Hallen og flere bærende beton-konstruktioner har så store skader, at det ikke kan reddes.

Kort inden branden fredede Kulturarvstyrelsen KB Hallen, og man besluttede at genopføre bygningen.

Kjøbenhavns Boldklub har nu bedt Kulturarvstyrelsen om at fjerne fredningen, så man kan gå i gang med at rive bygningen ned.