Avisbud er fundet død på gaden

Arkiv Foto: TV 2 Lorry (Arkiv)

En anmelder på Østerbro i København fandt lørdag morgen et dødt avisbud på gaden.

Et avisbud blev lørdag morgen fundet død på gaden. Københavns Politi kunne i første omgang ikke udelukke, at der var tale om en forbrydelse.

- Han har nogle mindre skader på hænderne og i ansigtet, som kan stamme fra, at han er faldet, men det ved vi ikke endnu, siger politiets centrale efterforskningsleder Robert Jensen til Ritzau.

Ud på eftermiddagen viste det sig dog, at manden, som blev fundet af en person, som skulle på arbejde, er død på grund af sygdom.

Manden blev fundet på Langesund ved Tåsingegade på Østerbro. Politiet modtog anmeldelsen kort efter klokken 6 lørdag morgenen, og de første timer af dagen gik med at fastslå avisbuddets identitet.

- Der er tale om en 33-årig dansk mand, og de pårørende er blevet underrettet, fortæller Robert Jensen.