Institutioner lukket pga giftige dampe

Klasserværelserne står tomme på Buddinge Skole Foto: TV2/Lorry

En børnehave og en skole i Gladsaxe blev i morges lukket, fordi der blev registreret giftige dampe i området.

Så i dag er der ikke nogen børn, hverken i Kildebo Børnehave eller her på Buddinge Skole i Gladsaxe. Efter dampudslippet blev begge institutioner midlertidigt lukket.

Dampene kommer fra materialet styren, som man bruger til at tætne kloaker.

Dampene kan være giftige og skade centralnervesystemet ved høje koncentrationer.

Hos Brandvæsnet i Gladsaxe siger de, at lugten er så ubehagelig, at man fjerner sig fra dampen før det bliver farligt.

Hvorfor dampene netop har bevæget sig hen mod børnehaven og skolen i Gladsaxe, vides endnu ikke.