Kunstråd: Politikerne bestemmer for meget

Kunstrådets nye formand, Mads Øvlisen, kritiserer politikerne, for at blande sig alt for meget i, hvordan kunststøtten fordeles.

De øremærker for mange midler i særlige puljer, og det
efterlader de fagkyndige på kunstens område uden reel magt,
mener den tidligere adm. direktør for Novo Nordisk, der også er
bestyrelsesformand for Det Kgl. Teater. Det skriver
Politiken. Kunstrådet har i år 323,4 mio. kr. til at støtte
litteratur, musik, scene- og billedkunst. Men reelt råder
Kunstrådet kun over fordelingen af de såkaldt frie midler på 15
mio. kr. Og det går ud over armslængdeprincippet, mener Mads
Øvlisen, når langt de fleste midler er prioriteret fra politisk
hånd.»De snævre økonomiske rammer og den kraftige øremærkning
giver topstyring. Man kan spørge, om det er politikerne, der
skal lægge repertoiret? Jeg mener, at de kun skal skabe
rammerne. I væsentlig større udstrækning bør de overlade det til
folk som os i direkte kontakt med kunstnerorganisationerne at
fordele pengene«, siger Mads Øvlisen til Politiken.Ifølge
Kunstrådets formand er hensynet til den frie og uafhængige kunst
ofte blevet glemt, fordi det har været vigtigt for politikerne
at blive identificeret med de bevillinger, der er
givet.»Politikerne siger, de gerne vil bevilge 12 mio. til kunst
i børnehaverne eller 13 mio. til dans på Tåsinge. Men hvorfor
ikke sige, at vi har nogle puljer, lad os prøve at få dem
fordelt uden generelle begrænsninger, men efter nogle
helhedsstrategier fra Kunstrådet eller Kunstfonden«, siger Mads
Øvlisen.Mandag fremlægger Kunstrådet sin plan for, hvordan det
mener, at kunsten skal støttes og styrkes i de kommende fire år.
Men rådet kan kun sætte et meget begrænset fingeraftryk på
kulturen, når det reelt fordeler under fem procent af det
samlede budget, mener Øvlisen.»Man må spørge sig selv, om det er
rimeligt, at ti travle mennesker får penge for at sidde halve og
hele dage en gang om måneden og fordele 15 mio. kr. om året. Det
virker som et meget stort kostebinderi. Men forhåbentlig kan
måden, vi støtter på, skabe debat, så bevillingsgiver kan få
øjnene op for, at der er noget, der skal laves om«, siger han.
Brian Mikkelsen er ikke enig. Politikerne bestemmer, hvad
pengene skal bruges til, men lader Kunstrådet om hvordan,
forklarer han. »Kunstrådet ville måske bruge pengene på noget
andet, men vi har fra politisk side prioriteret, at det er den
måde, vi vil bruge skatteydernes penge«, siger Brian Mikkelsen
til Politiken.Han understreger, at de fire fagudvalg under
Kunstrådet uddeler langt de fleste af de 323,4 mio. kr.
Ministeren er dog villig til at lytte til Øvlisens kritik.»Hvis
den ikke fungerer, ændrer vi det. Han er en af mine
allervigtigste rådgivere. Hvis man vil have et andet system, når
vi evaluerer det, så må vi se på det«, siger Brian
Mikkelsen.Professor Jørn Langsted, der er centerleder ved
Kulturpolitisk Forskningscenter på Aarhus Universitet, er enig
i, at der er for meget detailstyring fra politisk hånd.