Blafferen er borte

Færre rejser på tomlen. Utryghed og magelighed er grunden, mener eksperter. Det skriver metroXpress.

Opadvendte tommelfingre og papskilte med vejnavne er et
sjældent syn ved de danske motorvejsindkørsler. »Jeg ser ikke
mange blaffere på de danske veje mere.

De gammeldags blaffere,
der sporadisk tomlede rundt i Danmark, findes ikke mere,« siger
Christian Jensen, der har kørt Danmark tyndt i over 40 år og
årligt kører 50.000 kilometer på de danske veje. Han er samtidig
bestyrelsesformand i Frie Danske Lastbilvognmænd.

Han bakkes op
af Henrik Lange, der har skrevet artikler om at blaffe og selv
har været aktiv blaffer i Danmark.»Det er rigtigt, at der ikke
er så mange blaffere mere som tidligere - især ikke folk, der
gør det lokalt i Danmark.

Jeg tror dog stadig, at der er
danskere, som tomler på de lange distancer ned gennem Europa,«
siger Henrik Lange til metroXpress.Han mener, at det er
magelighed, der får danskerne til at vende tomlen nedad for
blafferi:»Folk er blevet for bekvemmelige til at gøre det.

Der
er kommet så mange rabatordninger for unge, at den økonomiske
gevinst ved at blaffe ikke er så høj mere,« forklarer
han.Kulturforsker Johannes Nørregaard Frandsen fra Syddansk
Universitet har også lagt mærke til tendensen. Han kommer med to
andre grunde til, at der er langt mellem blafferne.»Der er en
større utryghed blandt både blaffere og bilister, og det gør det
sværere at få et lift.

Og så er den nuværende ungdomskultur ikke
så sparsommelig. Unge lider ikke af pengemangel og frygter
aldrig, at de ikke har råd til togbilletten,« siger
kulturforskeren til metroXpress.Måske har moderne blaffere også
taget nettet til sig.

Eksempelvis har Gomore.dk, der formidler
kontakt mellem bilister og passagerer, fået 19.000 brugere på
tre år.»Vi formidler både ture i Danmark og til udlandet. Vores
brugere er en blanding af pendlere og sporadisk rejsende,« siger
medstifter af internetsiden Matias Dalsgaard til metroXpress og
tilføjer, at lignende sider er et stort hit i Tyskland.