Vindmøllefirma konkurs

Husstandsvindmølle Foto: Lorry

Det går skidt med salget af hustandsvindmøller til private. Det betyder at Vindmøllefirmaet EcoWind i Græsted nu er gået konkurs.

Ecowind nåede at sælge knap 300 møller.

Men energiforliget november 2012 nedsatte støtten til solceller og hustandsvindmøller.

Derefter gik det ned af bakke for Ecowind, som nu har måttet erklære sig konkurs skriver Frederiksborg Amts Avis.

Direktør for Ecowind, Carsten Kock siger til avisen, at han er skuffet den manglende støtte til hustandsvindmøllerne i energiforliget.