Byggeskader til behandling

Byggeplads, Østerbro Foto: Lorry

Efter det i weekenden kom frem, at flere borgere har ventet mere end 300 dage på at få afsluttet deres sag om byggeskader, vækker sagen nu opmærksomhed på Christiansborg.

Boligordfører for Dansk Folkeparti Karina Adsbøl vil nu rette henvendelse til boligminister Carsten Hansen.

Karina Adsbøl udtrykker over for Berlingske Tidende, at sagen har principiel betydning for lignende sager i fremtiden.

Hun vil derfor vide, om boligministeren vil gøre noget, så borgere skånes for lange behandlingstider på deres klagesager.