Politi lovet ekstra penge til topmøde

En ekstra pose penge er poå vej til Københavns Politi i forbindelse med klimatopmødet til næste år.

Klimatopmødet i København næste år er så stor en opgave, at politiet nu er blevet lovet ekstra penge til at sikre sikkerheden under topmødet.
Hvor mange penge er endnu uklart, men Socialdemokraternes retsordfører Karen Hækkerup er tilfreds:
- Jeg har fået lovning på en bevilling på finansloven. Vores krav er, at der skal være 100 procent dækning. Det må ikke gå ud over en eneste almindelig politiopgave at vi har påtaget os det her topmøde, siger hun.
Det er tidligere oplyst, at topmødet vil koste flere hundrede millioner kroner.