V ønsker bremse på politianmeldelser

Marie Stærke, borgmester, Køge (Socialdem.) Foto: Lorry

I min optik skal en kommune som udgangspunkt ikke anmelde sine egne borgere til politiet, men hvis det alligevel kommer på tale, skal det ikke ske, uden at borgmesteren har været ind over. Det mener Venstres borgmesterkandidat i Køge, byrådsmedlem Palle Svendsen, i lyset af sagen om borgeren, der blev politianmeldt og hærværksdømt for at have beskåret et trafikhæmmende vejtræ på Langesvej, skriver DAGBLADET Køge

Borgmester Marie Stærke (S) afviser på det skarpeste at tillægge borgmesterrollen det afgørende ord.

- Borgmesteren skal ikke sidde dér som en anden direktørtype og beslutte, om en borger skal politianmeldes eller ej. Jeg mener ikke, at det er folkestyre, siger hun.