Engangsflasker er bakteriebomber

Lad være med at bruge engangsvandflasken som drikkedunk. Det kan godt være, den er lige ved hånden, men engangsflasker er potentielle bakteriebomber, uanset hvor meget de bliver gjort rent.Det viser et forsøg lavet af fem kvindelige studerende på bioteknologi ved Aarhus Universitet, skriver metroXpress fredag.

>>Lad være med at bruge engangsvandflasken som drikkedunk. Det
kan godt være, den er lige ved hånden, men engangsflasker er
potentielle bakteriebomber, uanset hvor meget de bliver gjort
rent.Det viser et forsøg lavet af fem kvindelige studerende på
bioteknologi ved Aarhus Universitet, skriver metroXpress
fredag.

»Bakterieindholdet var så stort, at vores udstyr i første
omgang slet ikke kunne måle det. Jeg vidste godt, det ville være
slemt, men jeg blev alligevel lidt chokeret,« siger Marie
Skovmøller, en af de fem studerende.

I forsøget tog de studerende
15 flasker med kildevand, drak indholdet og fyldte dem derefter
med postevand hver dag i fem dage, hvorefter de målte
bakterieindholdet i flaskerne.

Bakterieindholdet i vand bliver
målt i kim-tal, og de uvaskede flasker havde et 16 gange så højt
kim-tal som tilladt for vandværksvand. For de vaskede flasker
var tallet otte gange højere end ved vandværksvandet. Det
materiale, flaskerne er lavet er, duer simpelthen ikke til
genbrug, viste forsøget.

»Der er mange, der tror, flaskerne er
egnede til genbrug, men det er de ikke.Det er ikke direkte
sundhedsskadeligt, men man skal ikke bilde sig ind, at de er
rene,« siger overlæge ved Statens Seruminstitut Kåre Mølbak.Hvis
det står til overlæge Kåre Mølbak skulle danskerne helt opgive
at købe kildevand på flaske.»Jeg forstår ikke, hvorfor folk
køber så meget kildevand, det er en mystisk tendens. Man kan jo
bare tage vand fra vandhanen og så putte lidt citron og
isterninger i.

Der bliver ikke sat nær så skrappe krav til
kildevand som postevand,« siger han.Faktisk må det dyre
kildevand på flaske have mere end 10 gange så mange bakterier i
sig som almindeligt postevand, oplyser overlægen.
En god drikkedunk· Kan enten gå i opvaskemaskinen eller er så
bred foroven, at man let kan komme til med en opvaskebørste og
gøre den ordentligt ren.·

Engangsvandflasker er lavet af et
materiale, der giver god vækst for mange bakterier. De bør
derfor ikke bruges.