Kommuner fylder plejehjem med syge og ledige.

ARKIV FOTO Foto: TV2/Lorry

Vedligeholdelse af veje, snerydning. pasning af parker, rengøring på skoler, rengøringen på skolerne og plejehjem og indsamling af affald. Der skulle ellers være masser af ufaglærte job i det offentlige.

Men jobbene er slet ikke i det offentlige mere. I snit er 35-40 af budgettet på den slags kommunale opgaver nu lagt i over det private erhvervsliv. Det skriver Avisen.dk.

Det har fået de tilbageværende ufaglærte til at sige stop. De kræver ved overenskomstforhandlingerne, at kommunerne ikke sender flere tilskuds-ansatte ind på deres arbejdspladser.

For udliciteringerne betyder, at politikernes krav om at kommuner og regioner skal tage sig af sociale opgaver ved at ansætte ældre, syge og arbejdsløse, kan nærme sig det umulige.

"Når der er opslået flere akutjob på djøf-området end blandt medarbejdere til teknik og service, så er det ikke så overraskende. Tallene afspejler det, hvor man oftest bruger udliciteringer i kommunerne," siger Ole Helby Petersen, der er seniorforsker ved KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning til Avisen.dk.

Der findes ingen undersøgelser, der omregner, hvor mange arbejdspladser de 35-40 procent af budgettet svarer til, men ifølge forskeren er det 'set over tid rigtig mange arbejdspladser'.

Udliciteringer tog fart under den tidligere regering, og udviklingen er fortsat. Alene de seneste tre år er hvert fjerde kommunale job indenfor vej og park og rengøring forsvundet. Det viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor ifølge Avisen.dk.

Formand for FOA Dennis Kristensen mener det er urealistisk, at kommunerne og politikerne på Christiansborg stadig vil lave så mange sociale tiltag, når de selv har været med til at fjerne så mange ufaglærte job.

"Det er ikke FOA og 3F, der skal bære enhver form for socialt ansvar. Det udrydder almindelige job og devaluerer hele brancher. Det er allerede godt på vej," siger Dennis Kristensen til Avisen.dk.

Dele af arbejdet med pleje af ældre og syge må ikke udliciteres, så her opstår der, hvad Dennis Kristensen kalder jobgettoer for ikke-ordinært ansatte. Blandt FOAs medlemmer er næsten hver anden husassistent ekstraordinært ansat: 30 procent i fleksjob, 11 procent i jobtræning og syv procent af andre typer beskæftigelsestiltag.

Også 3F stiller sig kritisk: "Det er ikke vores indtryk, at de tænker gennem, hvor man kan få gode, meningsfulde job til de former for aktivering, de planlægger," siger formand 3Fs for den offentlige gruppe Ellen K. Lykkegaard til Avisen.dk.

Kommuner og regioner kan godt skrive sociale klausuler ind i kontrakterne, når de udliciterer og kræve virksomheden, tager fleksjobbere, lærlinge og ledige. Men det er meget lidt brugt.

Det en opgørelse fra 2011 lavet af Cabi, Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats. Her havde 54 procent af kommunerne prøvet at bruge sociale klausuler. De fleste af kommunerne angiver, at de har fået ansat 10 personer

"Jeg har aldrig set en udlicitering, hvor der ikke efterfølgende blev fyret eller sat ned i tid. Når det bliver fyret 3000 i det offentlige, så bliver der ansat 1500 i det private," siger Ellen K. Lykkegaard.

I næste weekend slutter overenskomstforhandlingerne i kommunerne. På grund af forhandlinger vil Kommunernes Landsforening (KL) ikke kommentere på området.