Helsingør sænker klassekvotient til 24

Foto: Lorry

28 elever i hver klasse er alt for mange, så fremover skal der kun være 24 børn per klasse i Helsingørs folkeskoler, skriver Helsingør Dagblad.

Den ændring har et bredt politisk flertal besluttet at gennemføre i Helsingør i de kommende år for at forbedre forholdene i skolerne og for at tiltrække nye borgere til kommunen. I det kommende skoleår vil alle de nye 0. klasser derfor højst have 24 elever.

- Det skal være tallet fremover i Helsingør Kommune. Det ligger fast, siger borgmester Johannes Hecht-Nielsen fra Venstre.

Socialdemokraterne, SF, Venstre, Enhedslisten og Lokaldemokraterne har givet hinanden håndslag på, at maks-klassekvotienten også vil blive indført i de kommende 0. klasser i det kommende skoleår. Beslutningen skal betyde, at skoleforholdene for både elever og lærere bliver bedre eller 'endnu bedre', som politikerne siger.

Lavere klassekvotient betyder længere levetid for skolerne

Desuden vil den lavere klassekvotient sikre, at skoler, som ellers er truet af lukning på grund af et faldende børnetal, får en længere levetid eller måske helt overlever.

Og endelig ønsker politikerne at sende et budskab til mennesker, som overvejer at flytte til Helsingør, om, at her bliver der sat pris på og penge af til skoleeleverne.

- I virkeligheden er det jo ikke så kompliceret. Det er bare et godt signal at sende, at vi fremover sætter grænsen ved 24 elever per klasse i stedet for ved 28. Det giver nogle bedre forudsætninger for at få endnu bedre skoler end i dag. Det kan også i sig selv være en attraktion, som får folk til at flytte hertil, forklarer Henrik Møller, ordfører for Socialdemokraterne.

4-5 nye klasser oprettes

Næste skoleår, som starter efter sommerferien, vil den nye maks-klassekvotient betyde, at der skal oprettes fire-fem nye klasser. Det glæder borgmester Hecht-Nielsen.

- Med 24 elever i klasserne, så bliver der oprettet flere 0. klasser. Det vil være med til at holde liv i for eksempel den gamle Espergærde Skole, og det bliver også mere sandsynligt, at der fremadrettet er brug for den. Der er brug for, at der kommer ro omkring den diskussion. Og så er en lavere klassekvotient noget, som mange lærere og forældre efterlyser, siger Hecht-Nielsen.

I 2013 kommer det til at koste kommunen en million kroner at sætte klassekvotienten ned. Pengene er fundet på socialområdet, hvor der har været en indtægt på salg af lokale plejehjemspladser til andre kommuner.

Den årlige ekstraudgift vil fremover blive på cirka 2,3 millioner kroner per år. De penge skal findes ved de tilbagevendende budgetforhandlinger år for år.

- Men vi garanterer med de mandater, som vi repræsenterer, at det her bliver gennemført og fortsætter. Det er ikke noget, vi løber fra, siger Henrik Møller.

Efter en halv snes år vil den maksimale klassekvotient på 24 elever være indført på alle klassetrin, og så vil merudgiften være på omkring 18 millioner kroner årligt i forhold til i dag, hvis børnetallet ikke forandrer sig. Børnetallet er dog faldende og vil sandsynligvis blive ved med at falde i de kommende år, hvilket betyder, at merudgiften bliver mindre.