Flere drabsforsøg med knive i København

Onsdag aften skete det igen. En 49-årig mand greb i vrede til kniven i det Indre København og stak to mænd alvorligt i armen og lysken.

Næste morgen blev han anholdt, sigtet for
drabsforsøg. Episoden skete kun et døgn efter, at en 13-årig
dreng stak en 16-årig pige ned på Strøget. Årsag: Hun ville ikke
udlevere sin mobiltelefon.Sagerne er spektakulære, men langt fra
enestående. Faktisk har 2008 indtil videre været et år, hvor
knivene i København har siddet lidt mere løst, end de to
foregående år. Antallet af drabsforsøg, der involverer kniv
eller andet stikvåben er fordoblet, viser tal fra Københavns
Politis afdeling for Operativ Planlægning og Analyse. Det
skriver Urban. I årets første fem måneder har der været 16
drabsforsøg med et stikvåben, mens tallet var otte i samme
periode i år 2007 og to i år 2006. Pressechefen for Københavns
Politi mener dog ikke, at tallene bør give anledning til
panik.»Det er jo få sager. Så et lille udsving fra år til år,
vil give en stor procentvis stigning. Vores indtryk er ikke, at
byen er gået amok, og at folk bør blive hjemme og låse døre og
vinduer,« siger vicepolitiinspektør Flemming Steen Munch,
Københavns Politi.På landsplan er foreløbigt ti mennesker i år
blevet dræbt med kniv. Heraf af er fire drab sket i København.
Det seneste - drabet på 16-årige Carlos Kassitah ved en koncert
i Amager Bio skete dog 1.juni. og kan derfor ikke tælles med,
når der skal sammnelignes med de fem første måneder i årene 2006
og 2007, der bød på henholdsvis tre og to knivdrab i København.
I år har ofrene i flere tilfælde været teenagere. Og
gerningsmændene er ofte andre unge, skriver Urban. »Vi har set
flere knivdrab, der foregår på åben gade. Ofte er det et drab
der opstår på grund af ligegyldige banaliteter og
misforståelser. Det kan være, at nogen føler sig provokerede og
der opstår slagsmål. Før i tiden slog man med knytnæver - i dag
er der så nogle, der trækker en kniv,« siger drabschef Ove Dahl,
Københavns Politi til B.T.Til gengæld viser tallene, at der er
et mindre fald, når det gælder antallet af mindre farlige
voldssigtelser, hvor stikvåben - knive, skruestreækkere eller
syle - er involveret. 1. juli træder en ny lov, der skærper
straffen for at gå med kniv, i kraft. Fremover skal det koste en
uges ubetinget, hvis man bliver taget med en ulovlig kniv. Også
straffen for at bære skydevåben skærpes. Københavns Politi
fastholder stadig visitationszoner i Indre By, dele af Vesterbro
og omkring Christiania.