8.000 danskere pendler over Øresund

Flere og flere danskere vælger at bo i Sverige og arbejde på den danske side af Øresundsbroen. I 2002 pendlede 2.100 danskere bosat i Sverige over Øresundsbron til deres job i Danmark. I 2007 er det tal steget til 8.000, oplyser det dansk-svenske Øresundskonsortium, Øresundsbron, skriver Nyhedsbrevet 3F.

- Det er ofte pengene, der motiverer folk til at flytte. Langt
de fleste gør det, fordi de gerne vil have en billigere bolig.

For nogle handler det også om udsigten til at få en fed bil, men
det er ved at være passé, fortæller Lars Whitt,
portalkoordinator ved informationstjenesten Øresunddirekt, der
hører under Økonomi- og Erhvervsministeriet.

En familie med to børn på henholdsvis seks og ti år vil have
næsten 10.000 kroner mere til "sjov" hver måned, hvis de vælger
at flytte til for eksempel Oxie uden for Malmø og køber en 130
kvadratmeter stor bolig.

Sammenlignet med køb af en tilsvarende
bolig i Glostrup, viser beregninger fra Øresundsbron