Pistolmand i rød postjakke ringede på døren

Foto: Lorry

Manden, der ville dræbe Trykkefrihedsselskabets formand, beskrives som udlænding og med kraftige skægstubbe

Manden, der har forsøgt at dræbe Lars Hedegaard, var forklædt som postbud.

Læs også: Lars Hedegaard forsøgt skuddræbt nær sit hjem

Han var iført en rød postjakke med postens logo, oplyser Københavns Politi.

Manden, der menes at være udlænding og midt i 20'erne, ringede på dørtelefonen på Pelargonievej på Frederiksberg.

Læs også: Skud affyret på Frederiksberg

Lars Hedegaard kiggede ud ad vinduet og troede, at det var et postbud, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Da Hedegaard gik ned til hoveddøren og åbnede døren, skød manden efter hans hoved, uden dog at ramme.

De to mænd kom i håndgemæng, og derefter stak det falske postbud af. Han havde en pakke med sig.

Flugten foregik ad Azaleavej mod Søndermarken.

Manden har kraftige skægstubbe omkring hagen og er cirka 175 til 180 centimeter høj. Han beskrives som udlænding.

Politiet håber nu på at få hjælp fra vidner, der har set gerningsmanden før eller efter drabsforsøget.

Lars Hedegaard var aktiv på venstrefløjen som ung. De sidste mange år har han bekriget totalitær islam.

Lars Hedegaard, der tirsdag blev forsøgt myrdet uden for sit hjem på Frederiksberg, har politisk foretaget en lang rejse gennem sine 70 år. Han er kendt som historiker, debattør, forfatter, journalist - og ikke mindst islam-kritiker.

I sin ungdom frem til 1982 befandt han sig på venstrefløjen som medlem af den trotskistiske gruppering Socialistisk Arbejderparti (SAP), der senere sluttede sig til Enhedslisten.

Som chefredaktør på dagbladet Information i 1987-1990 var han med til at gøre op med den dogmatiske og militante venstrefløj, da han til mange læseres fortrydelse trykte en serie afslørende artikler om Blekingegadesagen, skrevet af journalist Lars Villemoes.

Trangen til at gøre op med totalitære ideologier har den uforfærdede Hedegaard fortsat de senere år i sin vedholdende kritik af islam, som han sammenligner med kommunisme og nazisme.

Han er formand for Trykkefrihedsselskabet, som han var med til at stifte i 2004. Det skete, efter at Dansk PEN, der kæmper for ytringsfrihed, ikke umiddelbart ville optage Hedegaard som medlem, fordi han angiveligt kritiserede islam i form af 'hate speech'.

Fra 1999 var han tilknyttet Berlingske Tidende som en af de polemiske 'sure gamle mænd' i spalten Groft Sagt, hvor borgerlige skribenter giver venstrefløj og kulturradikale tørt på. Han blev fyret i 2008. Avisens ledelse fandt angiveligt hans retorik for skarp.

Udtalelser i et videointerview i 2009 bragte ham en tiltale for racisme på halsen. Heri gav han udtryk for, at muslimer lyver og ikke har dårlig samvittighed, når de voldtager deres egne børn.

Østre Landsret fandt udtalelserne i strid med racismeparagraffen og takserede forseelsen til en bøde på 5000 kroner. I 2012 blev Lars Hedegaard imidlertid frifundet for 'forsætlig racisme', da han ankede sagen til Højesteret. Retten fandt hans ord uagtsomme.

Han forsøgte allerede to dage efter offentliggørelsen af interviewet at præcisere sine udtalelser.

- Jeg havde selvfølgelig ikke til hensigt at anklage alle muslimske mænd i verden for at være voldtægtsforbrydere. Endog ikke flertallet af dem, men der er et problem. Det holder jeg fast i, sagde Hedegaard efter dommen.