Borgere mister indflydelse

Byudviklingen i København bliver trukket ned over hovedet på københavnerne. Det mener blandt andet "Foreningen Hovedstadens Forskønnelse".

Det seneste eksempel skal findes i Sydhavnen, det skriver Politiken.

Her har politikerne planer om at fylde jord i havnen, så man i fremtiden kan bygge høje huse, der hvor der i dag er vand.

Beboerne i området opdagede bare ikke planerne, mens de stadig havde mulighed for at ændre dem radikalt.

Men nu skal det være slut med den slags sager. Det mener socialdemokraternes medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Lars Weiss.

Han er klar til at sætte flere kræfter af til at inddrage københavnerne.