Knud W. Jensens hus til hjørnespark

Foto: TV2/Lorry

Knud W. Jensens hus på Humlebæks bedste grund bliver ikke revet ned, før de bevaringsværdige bygninger er undersøgt af flere uvildige eksperter.

De skal vurdere, om bygningen er i så dårlig stand, at det er urealistisk at sætte den i stand, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Sagen om huset, som Louisiana Fonden og en køber vil rive ned, blev sendt til fornyet udvalgsbehandling på et byrådsmøde i Fredensborg Kommune mandag aften.

- Jeg undrer mig dog over, at huset ikke er blevet udbudt i åbent salg. Sagen om Knud W. Jensens hus kunne ende langt bedre end i en nedrivning og en udstykning, sagde byrådsmedlemmet Ole Bergmann (SF) efter mødet.