Postnummeret afgør udlændinges chancer for job

Ahmed i Ishøj har langt større chancer for at komme i arbejde end sin fætter i Hillerød. En ny undersøgelse fra Forsikring og Pension har kortlagt andelen af arbejdsduelige indvandrere på overførselsindkomst i 2007.

Her viser kommunegrænsen sig at være
afgørende for, om de indvandrergrupper, der har dårligst kontakt
til arbejdsmarkedet, får et job og slipper for
overførselsindkomst.Det skriver Politiken.

Hvis alle kommuner var
lige så gode til at aktivere de dårligst stillede indvandrere
som landets fem bedste kommuner, kunne Danmark få op imod 20.000
flere personer i arbejde, vurderer adm. direktør i Forsikring og
Pension, Per Bremer Rasmussen:»Sammenligner vi kommuner, der har
ens betingelser for at integrere indvandrere, klarer de opgaven
meget forskelligt.

Derfor må der være nogle kommuner, der kan
lære noget af nogle andre«, siger Bremer Rasmussen til
Politiken.Undersøgelsen fokuserer på den gruppe af indvandrere,
der har dårligst tilknytning til arbejdsmarkedet. Gruppen
omfatter især irakere, libanesere, somaliere, marokkanere og
afghanere i alderen 30-55 år.

Forskelle mellem kommunerne er
langt hen ad vejen forventeligt, da kommunerne har vidt
forskellige forudsætninger for at få indvandrerne i job. Det
hænger blandt andet sammen med, hvor rig kommunen er, hvor gode
jobmuligheder der findes, og hvor sunde og veluddannede
kommunens borgere er.

Men selv blandt kommuner, der på papiret
har de samme vilkår, er der stor forskel i antallet af
indvandrere på overførselsindkomst, viser undersøgelsen.Således
er bare 25 procent af indvandrergruppen i Vallensbæk Kommune på
overførselsindkomst, mens tallet er hele 69 procent i Hillerød,
der har nogenlunde samme forudsætninger for at skaffe job. I
Ishøj, der har langt ringere vilkår, er procentdelen 36 procent.
Undersøgelsen forklarer ikke, hvorfor forskellen er så stor
mellem kommunerne.

Men duksen Vallensbæk forklarer succesen med
en målbevidst strategi:»Vi følger den enkelte indvandrer meget
tæt og laver skræddersyede forløb. Vi tror på, at alle har en
mulighed på arbejdsmarkedet, men vi stiller samtidig krav til
dem«, fortæller Dan Nielsen, chef i Vallensbæk jobcenter, til
Politiken.Odense skraber bunden i undersøgelsen med 70 procent
på overførselsindkomst.

Kommunen har dog ringere forudsætninger
end f.eks. Hillerød med 68 procent. Her forklarer man sin
kedelige placering med ringe erfaring på området.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) understreger,
at det ikke skal være postnummeret, der afgør chancerne på
jobmarkedet.

Han håber nu, at man vil tage ved lære af de gode
eksempler. »Forskellen må skyldes, at der er et forskelligt
fokus i kommunerne.

Derfor er det meget vigtigt, at vi bruger
denne slags undersøgelser til at afdække, hvordan kommuner med
samme rammebetingelser klarer sig. Det er de gode eksempler, der
skal vise, hvad mulighederne er«, siger beskæftigelsesministeren
til Politiken.

Man skal dog passe på med at give kommunernes
integrationsindsats hele skylden for de store forskelle, mener
forskningsleder i Anvendt Kommunal Forskning (AKF), Eskil
Heinesen, der påpeger, at indvandrergruppernes karakteristika
ofte vil variere meget fra kommune til kommune - noget som
undersøgelsen ikke tager højde for.