Papirfuge kan blive et guldæg

Foto: TV 2 Lorry

Hos Papiruld Danmark er der i mere end 20 år blevet lavet isolering af gamle aviser, men nu er virksomheden ved at kaste sig ud i et nyt eventyr.

Curt Andersen, Papiruld Danmarks produktionschef og opfinder, har nemlig udviklet et fugemateriale af det biprodukt, der er til overs, når de gamle aviser bliver til isolering, skriver Frederiksborg Amts Avis, tirsdag.

Papirfugemassen skal bruges til at fuge vinduer og døre, og samtidig med at det er nemt at bruge, har det en isolerende effekt og sikrer mod fugt.

Og der er store forventninger til de nye, miljørigtige genbrugsprodukt. Real Daniafonden har valgt at støtte den videre udvikling, investering i pilotanlæg og dokumentation af produktets egenskaber med 1,8 millioner kroner.

- Vi ser et kæmpe potentiale i det her. Det kan gå hen og blive en rigtig stor finansiel succes, siger Gert W. Josephsen, bestyrelsesformand i Papiruld Danmark.