Specialpriser på teaterbilletter

Foto: Lorry

Betty Nansen Teatret i København indfører nu en speciel billetpris for ledige, så de får råd til at tage i teatret.

25 kroner - Det er prisen for, at man som ledig kan komme ind og se stykket "Engle i Amerika" på Betty Nansen Teatret.

Det svarer til det beløb, der skal til for at dække gebyret for billetadministration.

Forestillingen varer fire timer, og er man ikke ledig koster billettetn op til 295 kroner.

Billetkategorien til de ledige er kun et forsøg ved denne ene forestilling, men alt efter, hvordan billetterne bliver brugt, vil teatret overveje at forsætte ordningen.