Rotteinvasion lukker Ramsøhallen

Ramsøhallen i Gadstrup vrimler med rotter, og derfor valgte kommunen i går helt at lukke hallen på ubestemt tid.

- Der er rotter rigtig mange steder i hallen,
så det er et alvorligt problem, siger Kirsten Toft, der er
teknikleder i Roskilde Kommune.Ifølge hende er det ikke muligt
at sige præcis, hvor længe der har været rotter i Ramsøhallen.-
Men da vores mand kom der ud i går, var der børn i hallen, og
det er ikke godt, hvis små børn ligger og roder rundt på et
gulv, hvor der er rotteekskrementer, forklarer Kirsten
Toft.Rotter bærer blandt andet på sygdommen weils, der giver sig
udslag i influenza-lignende symptomer, men sygdommen kan være
dødelig. Men Kirsten Toft understreger, at der ikke er grund til
panik, selvom man har et barn, der har været i Ramsøhallen. -
Men hvis forældre i området får et sygt barn, kan det være en
god ide at fortælle lægen, at barnet har været i Ramsøhallen,
hvor der er rotter, så der kan blive taget de rigtige
forholdsregler, siger Kirsten Toft.Efter at hallen er blevet
lukket, er arbejdet med at lokalisere, hvordan rotterne er
kommet ind, gået i gang. Det er Ramsøhallens egen kasse, der
kommer til at betale for at få fundet ud af, hvor problemet
ligger, og så efterfølgende gøre plads til, at kommunens folk
kan komme til at udrydde rotterne. - Det er meget tænkeligt, at
de har formeret sig under hallen i den milde vinter, og hvis det
er tilfældet, kan det være, at halgulvet skal brækkes op, siger
Kirsten Toft.Så galt håber formanden for Ramsøhallens
bestyrelse, Erik Lund, ikke det går.- Hvis det bliver tilfældet,
så bliver det jo noget af en udskrivning, men jeg er bestemt
ikke i panik, siger han.Før Ramsøhallen kan tages i brug igen,
skal rotterne være væk, og så skal alt vaskes ned, så alle
rotteekskrementer er helt væk. - Det er meget svært at sige, men
jeg håber da, at vi er klar til at åbne hallen igen på den anden
side af sommerferien, siger Erik Lund.