Styr på brandsikkerheden igen

En løftet pegefinger fra Beredskabsstyrelsen har fået Hvidovre Kommune til at oppe sig.

Beredskabsstyrelsen kritiserede i 2011 kommunen for ikke at leve op til sine forpligtelser i forbindelse med brandsikkerhed. Kommunen foretog kun 16 procent af de lovpligtige brandsyn.

Men gennem hele 2012 har kommunen arbejdet på at rette op. Ifølge kommunens hjemmeside til beredskabsstyrelsens tilfredshed. Hvidovre Kommunen har blandt andet investeret i et nyt elektronisk brandsynssystem.

Det var ikke kun Hvidovre Kommune, der havde problemer med brandsyn i 2011. Beredskabsstyrelsen kritiserede flere kommuner for at tage på for få besøg i alt fra daginstitutioner til sportshaller og fabrikker.