Chok i skolegården: Stor mand lokkede småpiger med slik og kage

Foto: TV2/Lorry

Mand med briller og blå jakke ville lokke småpiger ved Frederiksborg Byskole

Torsdag formiddag var en børnelokker på spil i skolegården på Frederiksborg Byskole, oplyser Nordsjællands Politi. Her forsøgte en mand at lokke en seksårig pige og hendes veninde med slik og kage. Pigerne afviste klogeligt tilbuddet.

Manden beskrives som "stor" og havde briller. Han bar en blå jakke, og var "ikke teenager," har pigerne forklaret.

"Vi hører meget gerne fra folk, der ved noget," siger funktionsleder hos Nordsjællands Politi Christian Have.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.