Kollektiv trafik skal fjerne bilkøer

De lange bilkøer ind mod hovedstaden kan løses ved at forbedre den kollektive trafik, og derfor er Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, klar til at give nordsjællænderne en håndsrækning, når regeringen til efteråret fremlægger et udkast til investeringsplanen for fremtidens infrastruktur, skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Jeg er enig i, at forholdene i den
kollektive trafik ikke fungerer godt nok. Der skal være tog til
tiden, og det skal være let at stille bilen, siger Kristian Pihl
Lorentzen.Hillerød og Helsingørs borgmestre arbejder i
øjeblikket sammen med 14 andre borgmestre i hovedstadsområdet om
muligheden for at etablere en betalingsring rundt om København.
Meningen er at kanalisere de penge, bilisterne betaler i
bompenge, over i den kollektive trafik, hvor det for Hillerøds
vedkommende drejer sig om et ekstra spor på S-togslinjen, mens
Helsingør efterlyser flere parkeringspladser langs Kystbanen, så
bilisterne kan parkere og tage toget til og fra arbejde. Den del
er trafikordføreren helt enig i.- Det er en af vores største
prioriteringer. Virkeligheden er jo, at familier er afhængige af
bilen, og hvis de ikke kan parkere, så tager de den helt ind til
byen, siger Kristian Pihl Lorentzen.Han ser samtidig
S-togslinjen i Hillerød som et sted, hvor det er »oplagt at
skabe mere kapacitet«, men enigheden holder op i forhold til at
lade bilisterne betale prisen. Pengene skal i stedet komme fra
politisk side.- Jeg håber, at vi kan finde ekstraordinære midler
partierne imellem, siger Kristian Pihl Lorentzen. For Helsingørs
konservative borgmester, Per Tærsbøl, er det vigtigt at være med
i arbejdet med en betalingsring for i sidste ende at kunne sikre
midler til parkeringspladser langs Kystbanen.- Det kunne være
større parkeringspladser omkring Espergærde eller Humlebæk,
siger Per Tærsbøl. I Hillerød vil et ekstra S-togsspor ifølge
borgmester Kirsten Jensen (S) løse op for bilkøerne, som
kommunerne bør stå sammen om at løse. - Det er et fælles problem
at kunne komme til hovedstaden, siger Kirsten Jensen.