Moské-penge er brugt til hjemmeside

Indsamlere har brugt 357.000 kroner på hjemmeside og tegninger. Det skriver metroXpress.

Private indsamlere til landets første moské i Århus må efter
to års tur med raslebøssen sande, at det er dyrt at kradse penge
ind.Indsamlingen er søsat og styret af Forbundet af Islamiske
Foreninger, der i alt har samlet 776.000 kroner ind.

Men på
foreningens konto står langt mindre, fordi foreningen har brugt
mere end 357.000 kroner til at administrere indsamlingen. Det
skriver metroXpress.

»De største poster er vores hjemmeside og
nogle arkitekttegninger. Det har været dyrt, for det er en meget
omfattende hjemmeside, vi har fået lavet,« forklarer formand
Ahmad El Ahmad, Forbundet af Islamiske Foreninger, til
metroXpress.

Ahmad El Ahmad er ny­-valgt formand for foreningen
og ønsker derfor ikke at forholde sig til, om beløbet er stort,
eller om den tidligere bestyrelse kunne have brugt pengene
bedre.»Nu ser vi fremad og laver en ny handlingsplan for at få
flere penge samlet ind,« siger Ahmad El Ahmad til metroXpress.De
islamiske foreninger har intet fast beløb som mål for
indsamlingen.

Tidligere har moské-fortalerne talt om en bygning
i 100-millioners-klassen, men første delmål er at få råd til at
købe en godkendt grund og dermed få moskeen placeret.Ifølge
selvstændig kommunikationsrådgiver og ekspert i fundraising
Nanna Kalinka Bjerke er det langt fra usædvanligt at bruge store
summer på at samle ind.»Det er dyrt at samle ind, selv om det
kan være svært at forklare bidragsyderne. Hvornår det bliver for
dyrt, er svært at sige.

Sæt nu, der kommer en mand med 10
millioner kroner om en uge. Så har pengene været givet godt ud,«
siger Nanna Kalinka Bjerre til metroXpress og understreger, at
en indsamling bør have et fast beløb som mål. »Så kan folk selv
bedømme, om omkostningerne ved at samle ind er for store,« siger
hun til avisen.

Fakta:o De indsamlede penge finansierer blandt andet den
femsprogede hjemmeside Mosquedenmark.org, hvor mosképrojektet er
beskrevet. o Arbejdet med at samle ind over internettet er sat i
bero.