Politiet efterlyser elefanthue-røver

Foto: TV2/Lorry

Københavns Politi efterlyse en mand, som man mener står bag 3 røverier i går aftes og i nat.

Det var ifølge politiet formentligt den samme gerningsmand, som natten til lørdag først røvede en tankstation tæt på Vesterport Station i København og fire timer senere slog til mod en Q8 tank i Nyrupsgade og ud på natten et hotel på Vesterbro.

- Der er sammenfald i signalementerne. Det er en dansk mand, cirka 30 år gammel, som var iført mørkt tøj og brugte en elefanthue i forbindelse med røverierne, fortæller central efterforskningsleder Dan Sørensen fra Københavns Politi.

Det første røveri, som fandt sted klokken 01.40, gik ud over tankstationen Q8 på Nyropsgade.

- Han truer med en kniv og får et mindre udbytte. Og så laver han et røveri klokken 04.46 mod et hotel på Vesterbro, hvor han truer med en knust flaske og også får et mindre udbytte, siger Dan Sørensen.

- Vi har noget videoovervågning af ham, så vi skal nok fange ham. Det er bare et spørgsmål om tid, tilføjer efterforskningslederen.

Ingen mennesker på hverken tankstationen eller hotellet kom noget til i forbindelse med de to røverier.

Den efterlyste beskrives som en ca 30-35-årig dansk mand.

Han er almindelig af bygning og ca. 175 cm høj.

Han var iført mørkeblå bukser, sort jakke og elefanthue.

Oplysning til politiet på 114.