Betjente flygter fra politiet som aldrig før

Halvandet år efter at den nye politireform blev søsat, flygter betjentene fra deres job ved politiet som aldrig før.

Nye tal fra Rigspolitiet viser, at der på årets første fem måneder er 147 betjente i Danmark, der har søgt om orlov. Det er næsten det dobbelte af, hvad politiet normalt oplever - på et helt år. Det erfarer TV2 Lorry.

Ifølge Politiforbundet søgte omkring 80 betjente årligt om orlov i årene op til, at politireformen trådte i kraft.

Formand for Københavns Politiforening, Claus Oxfeldt, kalder stigningen for faretruende stor. Han mener, at politireformen bærer en stor del af skylden for, at betjentene flygter:

- Betjentene er frustrerede over ikke at få lov til at lave det arbejde, de har søgt ind til. Nemlig at fange forbrydere. Hos Københavns Politi har 80 kontoransatte sagt op, uden at nogle nye er blevet ansat. Derfor må betjentene nu bruge meget tid på administrativt arbejde som journalisering, pakning af sager til retten og så videre - det er helt traditionelt kontorarbejde, som nu bliver lavet af politifolk, siger Claus Oxfeldt til TV2 Lorrys søndagsmagasin Ugen Igen.

Han påpeger, at betjentene savner forståelse fra politiledelsen:

- Betjentene er ærgerlige over, at vi har en ledelse, som går ud og igen og igen fortæller, at det går fantastisk godt. Det mener vi ikke, at det gør.

Næstformand i Politiforbundet, Peer Withagen, finder det specielt foruroligende, at gennemsnitsalderen på betjente, der søger om orlov, er faldet fra 39 til 38 år.

Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg kalder det tankevækkende, at så mange betjente indtil nu har søgt om orlov i år. Men han mener ikke, at politireformen alene bærer skylden:

- Det kan være fordi, de synes, at reformen er lidt hård. Det kan også være, at de får virkelig gode tilbud fra det blomstrende erhvervsliv, som kan tilbyde dem højere lønninger, siger han til Ugen Igen på TV2 Lorry.

På spørgsmålet om, hvad rigspolitichefen vil gøre ved betjentenes frustration, svarer han:

- Jeg vil ikke gøre andet end at sige, at nu må vi stå sammen og prøve at få det her til at fungere. Det går i den rigtige retning, og virkeligheden står ikke til at ændre.

Og han fortsætter:

- Det er jo bare med at løse vores opgaver med godt humør.