Påsatte brande hærger igen Albertslund

Arkivfoto Foto: TV2/Lorry

Beboere i et boligområde i Albertslund blev tidligt i morges vækket af lyden af sirener.

Tre gange rykkede brandvæsenet ud til containerbrande i Kanalens Kvarter, hvor der bla.a. var ild i syv affaldscontainere.

Alle tre brande brød ud i tidsrummet fra kl. halv fem og en time frem, og politiet formoder, at der er tale om påsatte brande.

Det er ikke længe siden, at Albertslund var ramt af en række lignende brande.

I december blev der sat ild til flere containere i området.

Politiet beder borgere om hjælp til at opklare sagen.

Vi har mere om historien i aftenens 19.30-udsendelse