Svenskere vil flyve til Libanon og Jordan fra København

Arkivfoto Foto: Lorry

Københavns Lufthavn er Air Swedens valg ud i verden. Svenskerne opretter nye ruter i Kastrup.

Det nordsvenske luftfartsselskab Air Sweden, der begynder at flyve rutefly igen efter en længere pause, gør nu Københavns Lufthavn til en vigtig brik i svenskerne vej ud i verden.

Det er udsigt til hård konkurrence med SAS og Norwegian, der har fået Air Sweden til at satse på København fremfor Stockholm, skriver rejsemagasinet Check-in.dk.

- Vi har valgt København, da den passer bedst til vores forretningsidé om at skabe den bedste forbindelse fra Europa og verden til den svenske del af Lapland og Umeå, siger sagde bestyrelsesformand og medejer af Air Sweden, Stig-Erik Dahlberg til magasinet.

Og i Københavns Lufthavn er man godt tilfreds med at have fået en ny kunde:

- Vi har naturligvis fokus på at hjælpe et nystartet ruteselskab som Air Sweden godt i gang i København, siger Ole Wieth Christensen, ruteudviklingschef i Københavns Lufthavn.

Fra slutningen af februar vil Air Sweden flyve fra København til Amman i Jordan og Beirut i Libanon. Samtidig opretter selskabet ruter til svenske Umeå og makedonske Skopje.

Air Sweden kommer til at flyve til Umeå dagligt, to gange om ugen til Skopje, en gang ugentligt til Amman og en gang ugentligt til Beirut med et Airbus A320-fly med plads til 180 passagerer.

Selskabets fly vil starte og slutte deres rundflyvninger i Arvidsjaur i Lapland i Sverige.

Herfra flyver man til Umeå og videre til København. Når passagererne fra Umeå er stået af i København, flyver man sydpå mod Amman, Beirut og Skopje.