Kendt forfatter sælger ud

Forfatteren Rune T. Kidde har fået væsentlig mere plads i sit hjem i Roskilde.Han har for nylig afleveret sin samling på over 2000 signerede bøger til Bruun Rasmussen Kunstauktioner, som forventer at sætte dem på auktion over flere omgange i december.

- Jeg var begyndt at have større
stabler, end bogreolen kunne bære, og så har jeg en livsfilosofi
om ikke at knytte mig til materielle ting, siger Rune T.
Kidde.Forfatteren har altid haft signerede bøger i sin reol, men
begyndte at samle intenst for fem år siden.- Jeg havde gjort
mine hobbies til mit arbejde og havde brug for noget andet, jeg
kunne slappe af med, forklarer han.I samlingen findes blandt
andet bøger signeret af Dalai Lama og Mother Teresa og
musiker-biografier signeret af Chuck Berry, Paul McCartney,
Jerry Lee Lewis og Fats Domino.- En signeret bog giver en
fornemmelse af at være tættere på forfatteren. Jeg føler det
selv meget kraftigt, når jeg signerer en bog. Man sender en
hilsen til en anden, og det er mere nærværende. Jeg har Thit
Jensen-bøger, hvor hun har lavet helsides dedikationer, og der
får man et indblik i hendes liv og person, siger Rune T.
Kidde.Han erkender, at det har været svært at sige farvel til
samlingen, men har heller ikke tænkt sig at stoppe helt.- Jeg
har beholdt de bøger, som er personligt dedikeret til mig, samt
bøger af tre af mine yndlingsforfattere: Klaus Rifbjerg, Tove
Ditlevsen og Marie Bregendahl. Det er her, indsatsen bliver lagt
fremover, siger Rune T. Kidde.