Forfølger genbrugstyve til Polen

Direktøren for genbrugsfirmaet Trasborg har fulgt i hælene på polske tyveknægte i et forsøg for at stoppe de mange tyverier fra firmaets tøjcontainere. Men det synes politiet er en dårlig ide.

Hver eneste uge forsvinder der
flere ton tøj fra genbrugsfirmaet Trasborgs tøjcontainere landet
over. Også Taastrup-firmaets containere i blandt andet Roskilde
og Jyllinge bliver rippet. Og det omfattende tyveri har fået
direktør i firmaet, Steen Trasborg, til at tage utraditionelle
metoder i brug. - Vi har forsøgt at spore tyvene via
mobiltelefoner, som vi har smidt ned i tøjet, siger Steen
Trasborg. Da tøjet i containeren så blev stjålet, fulgte Steen
Trasborg efter signalet fra mobiltelefonen.- Vi forfulgte en bil
hele vejen til Polen, men så gik signalet desværre dødt,
forklarer Steen Trasborg.Formålet med turen var at finde det
sted i Polen, hvor direktøren formoder, at alt det stjålne
genbrugstøj bliver samlet.Han er træt af, at det danske politi
ikke gøre mere for at sætte en stopper for tyverierne, der
koster ham mellem fire og fem millioner kroner om året. - Tyvene
er blevet fuldstændigt kolde, for de ved godt, at politiet ikke
løfter en finger for at stoppe dem, forklarer Steen Trasborg.
Men hos Midt- og Vestsjællands Politi er der ikke kun ros for
den fremgangsmåde.- Det er jo altså vores opgave at opklare
sagerne. Og han kan jo risikere at sætte sig selv i en
problematisk situation, når han forfølger dem, siger Carsten
Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.Til gengæld har
politiet ikke principielt noget imod, at Trasborg forsøger at
spore tøjet.- Hvis man vil hjælpe politiet med efterforskningen
på det måde, så er det jo bare fint, siger han.Men Steen
Trasborg har ikke meget tiltro til, politiets vilje til at gøre
noget ved tyveriet. - Men hvis jeg havde fundet tyvene havde jeg
selvfølgelig kontaktet det polske politi. Jeg kunne jo ikke
finde på at øve selvtægt, slår Steen Trasborg fast. Ud over selv
at forfølge tyvene forsøger firmaet nu, at kommunikere direkte
til dem ved hjælp af klistermærker på containerne. - Der skal
simpelthen stå på dansk og polsk, at det er tyveri at stjæle
tøjet, og jeg har tænkt mig at indlede med »kære polakker,« for
jeg ved jo, at det er dem, der stjæler tøjet, siger Steen
Trasborg.