26 millioner til Køge Sygehus

26 millioner kroner til Køge Sygehus. Det var blot nogle af de mange millioner, regionsrådet delte ud af fra årets budget på mødet i går

26 millioner kroner til Køge Sygehus. 8,4 millioner til den
første del af indretningen af de fysiske rammer til sygehusets
kommende funktion som et af Region Sjællands fire akutsygehuse.
Og 17,6 millioner til regionens nye center for rygkirurgi, der
kræver en del ombygninger for at kunne fungere optimalt.Det var
blot nogle af de mange millioner, regionsrådet delte ud af fra
årets budget på mødet i går, skriver DAGBLADET Køge.Alene de
fire akutsygehuse i Køge, Slagelse, Holbæk og Nykøbing F. blev
tildelt over 40 millioner kroner for at gøre dem klar til deres
nye rolle. Derudover fik Roskilde Sygehus de første ni millioner
til et ny hjertehus, der dog over de næste tre år kommer til at
koste en halv milliard. Desuden røg der 145 millioner kroner til
nyt udstyr, der skal sikre, at kravene til de nye kræftpakker om
hurtigere behandling til kræftsyge overholdes. Størstedelen af
de 145 millioner skal dog senere omdannes til et lån.Alle disse
penge blev frigivet selvom sundhedsministeren endnu ikke har
godkendt Region Sjællands sygehusplan. Det vil sige, at regionen
endnu ikke ved, om den får del i de milliarder, der blandt andet
skal til for at bygge hjertehuset i Roskilde færdig samt ombygge
Næstved Sygehus til kræfthospital.