Sejlerne svigter Sjælland Rundt

Engang var kapsejladsen Sjælland Rundt, der starter og slutter i Helsingør Nordhavn, en kæmpe-begivenhed. Nu svigter sejlerne.

Tilbage i 1984 deltog hele 2074 både i den krævende og flere dage lange dyst. Men de senere år er det gået stærkt ned ad bakke for kapsejladsen ifølge Frederiksborg Amts Avis. Denne udvikling ser ud til at fortsætte i år, hvor der 14 dage før start kun er 60 tilmeldte både. Arrangør Kim Dragstrup fra Helsingør Amatør Sejlklub tilskriver den faldende interesse med, at de unge bådejere har en så stresset hverdag, at de ikke har overskud til at deltage i en flere dage lang kapsejlads, hvor der også bliver sejlet om natten.