Dele af Amagerværket er evakueret

Foto: TV2/ Lorry

Silo med træpiller udvikler røg, og nu skal den køles ned. Indsatsen kan vare flere døgn.

Høj varme i en silo fyldt med træpiller har ført til, at dele af Amagerværket mandag er blevet afspærret og evakueret.

Københavns Brandvæsen forsøger at køle siloen ned.

Politiet siger, at indsatsen kan strække sig over flere døgn. Der stiger røg op fra toppen af siloen.

Ifølge Københavns Politi er branden på Amagerværket tiltagende.

- Det nye er, at ilden er tiltagende. Den går altså ikke ud af sig selv, som i

havde håbet på, siger politikommissær Hans Sinding til Ritzau.

- Det er selvfølgelig alvorligt, når der går ild i så meget brandbart materiale.