TV2/Lorry - Allégade 7-9 - 2000 Frederiksberg - Telefon: 3838 5555 - Fax: 3888 3111 - Email: redaktion@tv2lorry.dk 


















Udskriv siden


  Forside

E-mail service

FREDAG
3. SEPTEMBER 2010


 
      Nyhedsredaktionen
    Loungeredaktionen
    Ris og ros
    Webmaster

Regionale nyheder

2. september 20:11
Unge overfaldt betjente med kæppe og sten

2. september 19:09
Gåseflok fløj ind i SAS-fly over København

2. september 19:08
Unge biltyve smed pistoler fra sig

2. september 19:05
Skøjtehal er lukket efter giftudslip

2. september 19:04
Politichef skifter til Bagmandspolitiet

2. september 15:43
Rigmænd sender Amagerbanken på rette vej

2. september 15:42
FCK foretrækker forretningsfolk

2. september 13:26
København godkender ny moske på Amager

Flere nyheder >>

Nyheder indland/udland

3. september 01:37
Styrelse kendte risiko ved ny tinglysning

3. september 01:32
New Yorkere vil have moské flyttet

3. september 01:32
Bartender slået med pistol under røveri

3. september 01:07
Politiet skal efterforske våbenfund

Flere nyheder >>
Regional nyhed 20. marts 2010 . 11:05

Lang ventetid på køreprøver vil fortsætte

Nordsjællands Politi kan ikke skaffe ansøgere til flere ubesatte stillinger som prøvesagkyndig i Helsingør, skriver Helsingør Dagblad.

Samtidigt er der sket en øget bestilling af køreprøver fra københavnske kørelærere, og det har medført lange ventetider på køreprøver - også langt ud over de tre uger, Rigspolitiet har fastsat som den acceptable grænse. Problemet med de alt for lange ventetider i Helsingør for køreskoleeleverne, inden de kan komme op til køreprøve og få erhvervet deres kørekort, har stået på i tre år, og det er da heller ikke første gang, Helsingør Dagblad fortælle om problemet. Nu erkender vicepolitidirektør Finn Borch Andersen lige ud, at en løsning kan lade vente på sig lang tid endnu. Det sker i et svar på en henvendelse fra kørelærer John Lund i Espergærde. Også brevudveksling med Nordsjællands Politi kan tilsyneladende have lange ventetider. Lund sendte sin klage den 14. februar, og der skulle gå godt en måned, inden han modtog svaret fra vicepolitidirektøren. Men så er Borch Andersen også grundig og forklarende i sit svarbrev. John Lund påpeger ventetider på både fire, seks og op til otte uger, og at det har stået på lige siden juni 2006. Hvis kørelærerne har været utilfredse på deres elevers vegne, har de fået besked om, at de så i stedet må booke tid til køreprøve i Hillerød eller Frederikssund, hvor ventetiderne er langt kortere. Det har været reaktionen hver gang, Helsingør Kørerlærerforening med jævne mellemrum har klaget over ventetiderme. I nødens stund skal henvisningen til Hillerød og Frederikssund ikke opfattes som en chikane men betragtes som en serviceoplysning, ifølge vicepolitidirektøren. Hovedårsagen til, at der i øjeblikket er særdeles lange ventetider på at komme op til køreprøve i Helsingør, er en akut mangel på prøvesagkyndige. For at afhjælpe manglen er der blevet iværksat en handleplan i Færdselsafdelingen, hvor der skal udlånes medarbejdere fra andre afdelinger til assistance. Vicepolitidirektør Finn Borch Andersen giver dog også kørelærerne noget af skylden for de lange ventetider, fordi de påfører de køresagkyndige en hel del spildtid ved ikke at udnytte alle deres køreprøvetider. »I de senest forløbne otte uger har der således været 53 ledige praktiske prøver til kategori B (almindeligt kørekort, red.), som ikke er blevet brugt. Det kan måske skyldes, at enkelte kørelærere booker flere prøver end nødvendigt eller flytter prøver i sidste øjeblik«, skriver Borch Andersen. Nogen bedring indenfor en overskuelig fremtid kan vicepolitidirektøren ikke love. »Jeg har ved min afgørelse lagt vægt på, (...) at Rigspolitiets målsætning om, at ventetiden normalt ikke må overstige 14 kontordage, absolut også søges efterlevet af Nordsjællands Politi, men at personalesituationen i Helsingør i øjblikket er af en sådan karakter, at retningslinjerne for en normalsituation ikke er mulige at overholde«.
Så megen gehør har John Lunds klage dog vakt, at politiledelsen nu vil holde konstant fokus på køreprøveområdet.



Helsingør Dagblad



Optimeret til 1024x768   |   ©  TV2/Lorry 2009