Helsingørs roma-politik igen i søgelyset

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling mistænker kommunen for at have et særligt socialkontor, som kun behandler sager med romaer (sigøjnere).

Helsingør Kommunes behandling af romaer (sigøjnere) er igen i søgelyset hos Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling. Kommunen er blevet afkrævet en forklaring på noget, der ligner et særligt socialkontor for romaer, som kommunen sætter i en særlig racemæssig kategori efter deres efternavn. Tidligere har kommunen nedlagt særlige klasser for romabørn efter at være kritiseret for etnisk forskelsbehandling af klagekomitéen. Endnu tidligere måtte Helsingør Kommune opgive at trække i kontanthjælpen hos romaforældre, hvis deres børn ikke mødte i skole. Begge dele var ulovligt. I Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling skrev fuldmægtig Kristine Planck til kommunen den 19. oktober 2005 og bad om svar, gerne inden fire uger. - Det ser ud til, at der er et særligt socialkontor, som kun er for romaer, siger Kristine Planck til Ritzau. Kommunen har i et foreløbigt svar til klagekomitéen afvist, at der findes et særligt socialkontor for romaer. Derimod findes der "teams" inden for Jobhusets Vejledningscenter, forklarer kommunen. Klagekomitéen vil nu vide, om særlige teams er for romaer. Et par medarbejdere i kommunen var ikke i tvivl om, hvilket kontor det drejede sig om, da Ritzau mandag spurgte til romakontoret og forsøgte at få en kommentar fra de implicerede. De kunne umiddelbart sige, hvor de to ansatte sad, hvad de hed og hvem der var leder for dem. Ledere og medarbejdere var imidlertid forhindret af enten møde, kursus eller sygdom. Kommunaldirektøren kunne ikke hjælpe, og borgmesteren lykkedes det ikke at træffe. Helsingør Kommune tager sig god til at behandle sagen. En måned efter klagekomitéens brev den 19. oktober lovede kommunen med fire linjer, at den ville undersøge sagen. Kommunen bliver rykket for et svar, hvis kommunen ikke i løbet af januar får svaret på brevet af 19. oktober sidste år. Klagekomitéen har taget sagen op af egen drift efter at være blevet gjort opmærksom på den. Hidtil har kommuner altid fulgt klagekomitéens afgørelser, oplyser den. Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling er oprettet ved Institut for Menneskerettigheder ifølge lov om etnisk ligebehandling fra 2003. Hvis klagekomitéen finder, at reglerne om ligebehandling af racer og etniske grupper er overtrådt, kan de forurettede få fri proces ved domstolene.

/ritzau/