Træt af overfyldte barer? Her er de skjulte værtshusperler uden for København

Værtshusene uden for København er noget helt særligt. Og så er de kun en togtur væk.

Er du træt af de københavnske værtshuse?

Dem, der er propfyldte, inden klokken bliver otte fredag aften, eller dit gamle stamsted, der lukkede ned - for at åbne igen - men nu er der røgfrit, og der bliver solgt mikrobryg i stedet for en billig flaskeøl.

Man behøver ikke bevæge sig langt væk fra storbyen for at møde en anden kultur og stemning, og hvor stamgæsterne fortæller nogle helt andre røverhistorier end inde i København.

Og det er med at komme derud, for værtshusene forsvinder. Og uden for København går den sørgelige udvikling endnu hurtigere. 

Vi har lavet fem togruter, der tager forbi 21 spektakulære værtshuse uden for brokvarterne, så man kan opleve en kultur, der lever lidt endnu. Hele vejen fra Køge til Hundested.

Stederne er vidt forskellige 

Togruterne tager udgangspunkt i bogen Kongerigets Stamsteder, der udkom i december sidste år.

Bogen fortæller historier fra værtshusejere og stamgæster fra 120 værtshuse i hele kongeriget. 31 af dem er i TV 2 Kosmopols område.

Peter Buch Hansen er idemanden bag bogen, og han fortæller, at stederne uden for hovedstaden har meget forskellige historier.

- Vi skrev nogle teser ned, da vi gik i gang med bogen. Vi ville gerne finde ud af, om der i virkeligheden er så meget diversitet og kultur, som gemmer sig de her steder. Og det fandt vi ud af, at der er, siger han til TV 2 Kosmopol.

Af de 31 værtshuse i hovedstadsområdet fortæller Peter Buch Hansen, at han har besøgt omkring 80 procent.

Klik rundt på togruterne og læs anbefalingerne fra Peter Buch Hansen nedenfor. 

Nordsjælland-ruten

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ruten gennem Nordsjælland går fra Birkerød og hele vejen op til havnebyen Hundested. Man skal både med Linje A mod Hillerød og med Lokaltoget for at nå helt op til Bodega Bajonetten, der af de lokale bliver kaldt Dolken.

- Det er en rejse fra etableret by og ud i provinsen. Det er en tidsrejse, hvor der er en anden stemning i en lille bitte provinsby, siger Peter Buch Hansen.

Gammeldags emaljeskilte dækker væggene på værtshuset Kulturhuset hos René i Birkerød. En øl koster 22 kroner, og når der er fredagsbar, kan man få øl, vin og shots til en 10'er.
Gammeldags emaljeskilte dækker væggene på værtshuset Kulturhuset hos René i Birkerød. En øl koster 22 kroner, og når der er fredagsbar, kan man få øl, vin og shots til en 10'er.
Foto: chris1million

Hvilket sted på ruten skal man besøge?

- Den mest åbenlyse ville være at sige Jernstangen, men jeg vil næsten prøve at tvinge folk til Bajonetten. Men Generalens Bar er også bare for vild. Hvis jeg skal vælge én, vil jeg sige Bajonetten, kun fordi man skal til Hundested, siger Peter Buch Hansen.

Alle værtshusene ligger inden for et kvarters gang fra stationen.

Farum-ruten

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er Linje B mod Farum, man skal tage for at komme fra Dyssegård til Farum. Og ifølge Peter Buch Hansen har værtshusene på Farum-ruten ændret sig en del i løbet af tiden.

- Det er et område, der er blevet skidedyrt. Det er steder, hvor den traditionelle værtshusgæst forsvinder fra, siger Peter Buch Hansen.

quote Der skal helt være den samme lyssætning om solen skinner eller om det regner udenfor

Peter Buch Hansen


Hvilket sted på ruten skal man besøge?

- Jeg vil helt sikkert sige Pingvinen Bodega i Bagsværd. Det er et fuldkommen legende-sted. En af de ting vi snakker om nogle gange, det er den rigtige belysning. Der skal helst være den samme lyssætning om solen skinner eller om det regner udenfor, og det har Pingvinen Bodega, siger han.

Alle værtshusene ligger inden for 20 minutters gang fra stationen.

Frederikssund-ruten

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På Frederikssund-ruten skal man kun tage S-togets Linje C. Til gengæld skal man blive siddende i toget hele vejen gennem byen for at nå til den sidste bodega. Men ifølge Peter Buch Hansen er der god grund til at blive siddende i toget hele vejen til Charlottenlund.

- Bodega Bryggerhesten i Charlottenlund er et af de mere veldrevne steder. De har fundet ud af, at man også skal sælge kander med øl og 10 shots for 100 kroner, siger Peter Buch Hansen.

Ballerup Bodega bliver også kaldt "den gule".
Ballerup Bodega bliver også kaldt "den gule".
Foto: Valdemar Ren/Kongerigets Stamsteder

Hvilket sted på ruten skal man besøge?

- Jeg vil helt sikkert sige Bodega Bryggerhesten. Det er den type værtshuse, der har transformeret sig på den rigtige måde. Det er veldrevet, og så har det også den rigtige bodega-belysning, siger Peter Buch Hansen og tilføjer:

- Sommerlyst i Frederikssund er fandeme også fantastisk.

Alle værtshusene ligger inden for 10 minutters gang fra stationen.

Køge Bugt-ruten

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Man kan enten hoppe på Linje A eller E for at følge Køge Bugt-ruten. Og selvom man ikke befinder sig særligt langt fra København  er der alligevel er en distancering fra københavnerne, når man kommer ud på Køge Bugt-ruten, ifølge Peter Buch Hansen.

- Det er der inde, det rigtige København er, og hvor de fine bor, siger han om den tankegang, der er på værtshusene. 

Og hvis man ikke vil tage toget hele vejen til endestationen i Køge, så kan man hoppe af i Hundige.

Hvilket sted på ruten skal man besøge?

- Der vil jeg sige Fælleds Vinstue i Hundige. Det er simpelthen et flot sted, siger Peter Buch Hansen.

Alle værtshusene ligger inden for 20 minutters gang fra stationen.

Der er mange detaljer i den gamle bygning, som Hugo's Kælder ligger i.
Der er mange detaljer i den gamle bygning, som Hugo's Kælder ligger i.
Foto: chris1million

Vest-ruten

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ruten vestpå kan opleves, hvis man tager Linje B mod Høje Taastrup. Ligesom Køge Bugt-ruten er vest-ruten Vestegnsorienteret, og her vil man måske også opleve en afstandtagen fra københavnerne.

- Der vil alt andet lige være en anden type kultur, siger Peter Buch Hansen.

Værtshuset, der stikker ud på denne rute, er Skuret i Albertslund. Både fordi det ligger omkring en halv times gang fra stationen, men også fordi det er et beboerværtshus.

Det vil sige, at det er en andelsforening, som har sit eget værtshus, og dem findes der meget få af.

Når Glostrup Bodega åbner klokken 10, står folk udenfor og venter på at komme ind.
Når Glostrup Bodega åbner klokken 10, står folk udenfor og venter på at komme ind.
Foto: Valdemar Ren/Kongerigets Stamsteder

Hvilket sted på ruten skal man besøge?

Jeg vil helt sikkert sige Skuret i Albertslund. Det er et superskørt koncept. Det er drevet af frivillige inde for beboerområdet, og så er priserne gode.

Alle værtshusene ligger inden for 30 minutters gang fra stationen.

De sidste ti værtshuse

Der er ti værtshuse i TV 2 Kosmopols område, der bliver nævnt i bogen Kongerigets Stamsteder, men som ikke har fået en plads på en rute. Ni af stederne kunne ikke passe på en sammenhængende rute, og et enkelt af stederne har drejet nøglen om.

John Buchters Pub i Vallensbæk, der, som navnet måske afslører, var en slagter inden det blev et værtshus, er allerede lukket. Nu skulle det, efter sigende være blevet til en slagter igen.

De sidste ni steder kan stadig besøges:

  • Bodega Geviret, Helsinge
  • Frederik 7-tal, Jægerspris
  • Københavneren, Helsingør
  • Skipperkroen, Gilleleje
  • Stalden Bodega, Græsted
  • Ruder Konge Bodega, Roskilde
  • Hovsa Bodega, Brøndby
  • Bodega Fidusen, Kastrup
  • Fasan Pub, Dragør 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik