Populære museer holder vejret: ''I værste fald må vi lukke"

Populære museer som Arken og Museet for Søfart står til at miste millioner kroner om året ifølge anbefalinger til en ny museumsreform.

Statsanerkendte museer som Arken i Ishøj og Museet for Søfart i Helsingør holder vejret i øjeblikket.

Kulturministeriet ønsker nemlig at lave en ny museumsreform, der skal omfordele museernes statstilskud.

Derfor har en særlig arbejdsgruppe nedsat af Kulturministeriet nu præsenteret deres anbefalinger til, hvordan midlerne skal frodeles blandt museerne fremover.

(Længere nede i artiklen kan du få overblikket over, hvad anbefalingerne vil betyde for museerne i hovedstadsområdet.)

Ud fra anbefalingerne står blandt andet Arken og Museet for Søfart til at miste mange millioner kroner i deres årlige tilskud fra staten.

- I værste fald står vi til at miste omkring 28 millioner kroner om året, og det er jo rigtig, rigtig mange penge. Så må vi lukke museet, siger Marie Nipper, der er direktør for Arken, til TV 2 Kosmopol.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Arken må lukke, hvis de mister 28 million kroner om året, fortæller Marie Nipper.
Arken må lukke, hvis de mister 28 million kroner om året, fortæller Marie Nipper.
Foto: Niels Knuth/TV2 Kosmopol

Hun understreger dog, at museet ikke kommer til at lukke, selvom det trods alt er mange penge, som museet mister, hvis det står til arbejdsgruppens anbefalinger.

Arken får i dag omkring 33 millioner kroner om året i statstilskud. I de nye anbefalinger til omfordelingen af statstilskuddet står de i værste fald til at miste 78 procent af deres tilskud om året.

Ligeledes ser det ud hos Museet for Søfart, fortæller Anni Mogensen, der er direktør for museet.

- Vi får et tilskud på omkring 7,9 million kroner om året lige nu. De her anbefalinger siger, at vi mister 81 procent af det beløb. Ud af vores samlede økonomi vil det simpelthen være for meget, siger hun til TV 2 Kosmopol.

Hvad ville det betyde, hvis i skulle miste 81 procent af jeres tilskud?

- Det ville vi ikke kunne klare, svarer hun.

(Artiklen forsætter efter billedet.)

Anni Mogensen fortæller, at Museet for Søfart ikke ville kunne klare at gå 81 procent ned i statstilskud.
Anni Mogensen fortæller, at Museet for Søfart ikke ville kunne klare at gå 81 procent ned i statstilskud.
Foto: Niels Knuth/TV2 Kosmopol

Besøgstal, indtjening og forskning

Helt konkret lægger arbejdsgruppens anbefalinger op til, at museerne fremover skal vurderes ud fra tre forskellige modeller kaldt Trappemodel A, Trappemodel B og Byggeklodsmodellen.

Fælles for alle tre modeller er, at museerne skal bedømmes ud fra tre kategorier:

Besøgstal, indtjening og forskning.

Jo højere et museum scorer i de tre kategorier - jo flere penge får museet i tilskud.


Arbejdsgruppen har lavet konsekvensberegninger for, hvilke konsekvenser hver model vil give hvert museum.

Herunder kan du se, hvad modellerne ville betyde for de ti statsanerkendte museer i hovedstadsområdet, som vil opleve størst forandring.

(Artiklen fortsætter efter graferne.)

Forældet lovgivning

De store ændringer i museernes tilskud skyldes, at der i lang tid ikke har været nogen konkret plan for, hvordan statstilskuddet skal fordeles blandt de statsanerkendte museer i Danmark.

Måden, museerne i dag får tildelt tilskud, er nemlig en arv fra dengang, vi havde amter i Danmark. 

Det betyder derfor, at nogle museer i dag får meget lidt i tilskud, mens andre får mange penge. 

Det fortæller formanden for Organisationen Danske Museer, Claus Jensen, der også har siddet med i arbejdsgruppen til de nye anbefalinger. 

- Det handler om at få gjort op med forældet lovgivning. Det er svært at udrede præcist, hvorfor hvert museum i dag får det beløb, som de gør, siger han til TV 2 Kosmopol.

quote - Vi står til at stige med 250 til 500 procent i vores årlige tilskud.

Andrea Karberg, museumsdirektør, Nivaagaardens Malerisamling

Det er netop derfor, at Kulturministeriet nu vil ryste posen for retfærdighed i fremtidige tilskud.

- Der er brug for at få kigget på, hvordan man kan gøre det her system mere gennemskueligt, siger Claus Jensen og fortsætter:

- Der vil naturligvis være nogen, der vinder og nogen, der taber på det her.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os - Formular

_

Her står de til at vinde

For mens Arken og Museet for Søfart ifølge anbefalingerne til den nye museumsreform står til at miste store beløb, så jubler de over anbefalingerne andre steder.

Et af dem er hos Nivaagaards Malerisamling i Nivå. Her lægger anbefalingerne nemlig op til, at deres årlige tilskud på omkring 1,17 millioner kroner kan blive femdoblet.

- Vi står til at stige med 250 til 500 procent i vores årlige tilskud. Vi er nogle af dem, der står til at stige allermest, og som med andre ord har været mest uretfærdigt behandlet indtil nu, fortæller museumsdirektør Andrea Karberg til TV 2 Kosmopol og tilføjer:

- Vi er glade for, at anbefalingerne lægger op til en øget statsstøtte, fordi det vil give os en kæmpe tryghed fremover.

Frygter usund konkurrence blandt museerne

Trods anbefalingerne lægger op til, at både Arken og Museet for Søfart mister millioner i deres årlige statstilskud, så er de enige i, at der er brug for en ny museumsreform.

- Selvom vi måske kommer til at miste mange penge, så er det vigtigt, at vi får bibeholdt et stærkt museumslandskab i hele Danmark, siger Marie Nipper.

Dog frygter begge museumsdirektører, at de nye anbefalinger lægger op til en usund konkurrence blandt museerne frem for at skabe mere samarbejde, hvis museerne skal fokusere på at score højt i de tre kategorier, som arbejdsgruppen har præsenteret.

quote Det, der interesserer mig, er at lave en museumsreform, der belønner de museer, der gør det godt

Jakob Engel-Schmidt (M), kulturminister

- Her er der jo en risiko for, at man bliver nødt til at tænke egoistisk og ikke ønske, at andre museer klarer sig særlig godt, fordi det ville være negativt for sit eget museum, siger Anni Mogensen og fortsætter:

- De andre museers succes kan blive din last.

Marie Nippert stemmer i.

- Hvorfor kan vi ikke samarbejde mere og måske dele værker med hinanden? Det tror vi, at der er et kæmpe potentiale i, siger hun.

Minister: ''Slå koldt vand i blodet''

Anbefalingerne fra arbejdsgruppen skal først politisk behandles i starten af det nye år, men allerede nu er der altså et klart håb fra Arken og Museet for Søfart om, at anbefalingerne ikke følges til punkt og prikke.

Og det tyder noget på, at de heller ikke bliver. 

For kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) kan nemlig ikke forestille sig, at arbejdsgruppens anbefalinger bliver fulgt en til en.

- En række eksperter har lavet nogle bud på, hvordan en fordeling af museers opgaver og tilskud kan se ud. Jeg forestiller mig ikke, at nogle af de bud, som jeg er blevet forelagt bliver til virkelighed en til en, siger har til TV 2 Kosmopol.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Jakob Engel-Schmidt (M) forestiller sig ikke at anbefalingerne til en ny museumsreform vil blive fulgt en til en.
Jakob Engel-Schmidt (M) forestiller sig ikke at anbefalingerne til en ny museumsreform vil blive fulgt en til en.
Foto: Niels Knuth/TV2 Kosmopol

Nogle museer står ud fra anbefalingerne til at miste penge. Er der noget du gerne vil sige til dem?

- Jeg synes, at man skal slå helt koldt vand i blodet. Organisationen Danske Museer har bedt mig om at lave en museumsreform. Tre kulturministre før jeg selv har prøvet at gøre det samme og rejste af blinde veje, svarer han og fortsætter:

- Det, der interesserer mig, er at lave en museumsreform, der belønner de museer, der gør det godt og sørger for, at museerne i Danmark har et stærkt fundament at arbejde på. 

Nogle museer, som vi har talt med, frygter at anbefalingerne lægger op til en usund konkurrence mellem museerne. Er du enig i det?

- Jeg synes, at der skal være objektive og gennemsigtige parametre, når man er et museum. Det er også det, som museerne selv har bedt om, svarer ministeren.

Hvad er din vision for en ny museumsreform?

- Det er, at vi har gode, velfinansierede og spændende museer i hele landet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik