Et af de mest kostbare malerier, som forleden blev reddet ud af den brændende børsbygning, P.S. Krøyers ”Fra Københavns Børs”, fortæller historien om, hvordan datidens købmænd betalte store summer for en fremtrædende plads på kunstnernes lærred.
For at tage sig ud. For at gøre sig til.
På en måde minder det lidt om sociale medier, hvor vi alle sammen forsøger at give et særligt billede af os selv.
På samme måde er mange af de malerier, som på tilsvarende vis blev reddet ud af Børsen, udtryk for, hvordan grosserer og erhvervsmænd fra dengang og op til nutiden gerne vil vise sig selv, siger museumsinspektør på M/S Museet for Søfart i Helsingør, Benjamin Asmussen.
- På en måde minder det lidt om sociale medier, hvor vi alle sammen forsøger at give et særligt billede af os selv. Det har man også gjort der: "Hvordan vil jeg gerne se ud på et maleri?", siger Benjamin Asmussen.
Fra kornhandel til promenade for de rige og adelen
Det var den mest kendte, elskede og hidtil længst regerende danske konge, Christian IV, som med inspiration fra Nederlandene fik ideen til Børsen.
Hvor handlende kunne sejle direkte til og afskibe deres varer.
- Man skal ikke glemme, at nærmest alt, hvad Christian IV lavede, gjorde han også med slet skjult hensigt om at få lidt penge i statskassen for at gøre landet rigere og delvis også sig selv rigere, siger Benjamin Asmussen.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Men handlen med særligt korn udviklede sig hurtigt til en kombination af et kræmmermarked og datidens svar på nutidens Torvehallerne.
Et mekka for handel med alverdens varer som krydderier, kinesisk porcelæn og kostbare stoffer som eksempelvis silke.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Afstemning
_
Årsagen var, at de rige og adelen yndede at gå promenade i bygningen blot for at blive set, og så blev driftige købmænd lokket til.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Meget mere end en 400 år gammel tidslomme
Årene er gået, brugen er bestået.
- Det er et hus, der er blevet brugt til nogenlunde det samme formål de seneste 400 år, nemlig erhvervsliv, kapitalisme og forretningsdrift, siger Benjamin Asmussen, som af samme grund håber, at flest mulige af de mange billeder af grosserer og købmænd har overlevet branden i børsbygningen, som de senere år har fungeret som hovedkvarter for Dansk Erhverv.
- Der er billeder af alle formændene for Grosserer-Societet og siden Dansk Erhverv hele vejen op til nutiden, siger Benjamin Asmussen, som mener, at der er tale om uerstattelig kulturarv, der risikerede at gå tabt i flammerne.
- Hvert eneste af de malerier spejler sin tid og det billede, som den enkelte erhvervsmand gerne vil vise af sig selv. Når der er så lange serier, som det var tilfældet i Børsen, så betyder det, at vi kan se, hvordan det skifter, og dermed lære noget om tiden.
(Artiklen fortsætter efter billederne.)
Placeringen på maleriet afhang af penge
Tilbage til maleriet af P.S. Krøyer, som måler hele 254 x 409 cm, og som blev reddet fra flammernes bytte takket være direktøren for Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, en række ansatte og tilfældige forbipasserende.
- Det er jo et maleri, som i høj grad viser det selvbillede, som man i slutningen af 1800-tallet gerne ville vise af sig selv. Der står alle Danmarks mest fremtrædende erhvervsfolk - hele erhvervslivets top - linet op inde i børssalen, fortæller Benjamin Asmussen.
Det er langt fra tilfældigt, hvem der er placeret hvor på det store maleri.
Placeringen afhang af, hvem som var villig til at betale hvor meget.
- Efter sigende har de enkelte grosserer betalt for, hvilken placering de har fået på maleriet. Den store finansmand, C.F. Tietgen han står allerbedst, sådan lige i midten, og kigger ud, og der er sådan en luft omkring ham. Han var den, der betalte allermest, siger Benjamin Asmussen, som finder maleriet meget fascinerende, selvom P.S. Krøyer ikke selv var synderligt begejstret.
- Det var jo lidt sådan en bestillingsopgave, slutter han.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
