Forskere vil bekæmpe hjernekræft med eksplosive nanopartikler

Forskere fra DTU skal udvikle nanopartikler, som kan transportere et stof, der ødelægger kræftcellerne i en hjernetumor.

Det lyder som den reneste science-fiction. Men hvis projektet viser sig at fungere, bliver resultaterne store.

Forskere fra DTU i Lyngby og Odense Universitetshospital samarbejder om at angribe hjernesvulster med et stof, der trænger ind i kræftcellerne og får dem til at gå til grunde.

Stoffet, der minder om DNA, findes og har vist sig effektivt i forsøg - problemet er at få det ført ind i de kræftramte hjerneceller. Og det er den opgave, forskerne fra DTU nu kaster sig over.

Det er hjernekræfttypen glioblastom, forskerne vil bekæmpe - en aggressiv og uhelbredelig kræftform, som er dødelig. Og indtil nu er det ikke lykkedes at finde en kur.

Men forskerne fra Odense Universitetshospital har udviklet et DNA-lignende stof, som de har afprøvet på rotter. Stoffet har den egenskab, at når det går til grunde, udskyder det elektroner - og dermed kan det angribe kræft.

En lille radioaktiv bombe

- Kræftceller deler sig, og når de deler sig, så optager de det her stof, som ligner DNA, i deres eget DNA. Så du indsætter nærmest en lille radioaktiv bombe i kræftcellens DNA, og når den sprænger, så går DNA i stykker, og så dør cellen, fortæller seniorforsker på DTU Sundhedsteknologi, Andreas Ingemann Jensen i en pressemeddelelse fra Danmarks Frie Forskningsfond, der støtter projektet.

quote Vi håber og tror på, at det i sidste ende vil blive en ny og effektiv behandling mod denne her dødelige sygdom.

Andreas Ingemann Jensen, seniorforsker DTU

Det smarte ved at bruge stoffet i hjernen er, at alle de sunde hjerneceller ikke deler sig. Og det er kun ved celledeling, det nye stof optages. De eneste celler i hjernen, der deler sig - det er kræftcellerne. Så dermed har forskerne et godt våben.

Men de har også et problem.

Gris gav problemer

For efter forsøget med rotterne stod de og skulle afprøve stoffet på et dyr, der i højere grad ligner menesket. Her faldt valget på grise, og så opstod der problemer.

Grisens hjerne skyllede stoffet ud, så det ikke nåede at blive optaget i de syge celler. Og her kommer forskerne fra DTU så ind i billedet. De skal udvikle et transportsystem, der kan føre det nye stof rundt i hele hjernen, så det kan angribe de syge celler - uden at det bare ryger ud igen.

Nanopartikler, der er designet til at kunne bære det nye stof og som fordeler sig i hele hjernen, er formentlig svaret på, hvad der skal til.

- Vi ved fra litteraturen og egne forsøg, at nanopartikler kan fordele sig i hjernen. Udfordringen i projektet her bliver at få dem til at binde de DNA-lignende molekyler, og at gøre bindingen så tilstrækkeligt ustabil, at de kan frigives i det rette tempo, siger Andreas Ingemann Jensen.

Den mest almindelige hjernekræft

  • Glioblastom er den mest almindeligt forekommende type hjernekræft. Mellem 20 og 25 procent af de mennesker, der får konstateret kræft i hjernen har glioblastom, der er dødelig.
  • I årene 2012-2016 fik 1.522 personer i gennemsnit konstateret hjernekræft i Danmark. Et lille flertal er kvinder - nemlig 836 om året. Gennemsnitsalderen for patienter, der får konstateret glioblastom er 55-60 år. Yngre mennesker kan leve længere med sygdommen end ældre.
  • Hjernekræft er ikke så almindelig som for eksempel brystkræft - her diagnosticeres 4.694 kvinder per år i gennemsnit, og 39 mænd. Lungekræft er også langt mere almindelig med 2.350 ramte mænd og 2.308 kvinder per år i gennemsnit.

 

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Målet er forsøg på mennesker

Nu går DTU forskerne i gang med arbejdet med at udvikle nanopartiklerne. Og lykkes projektet, kan man ende med et stå med et effektivt middel mod den dødelige hjernekræft.

Når man er så langt, skal der gennemføres omfattende biologiske undersøgelser - og derefter kan man begynde at planlægge indlende forsøg på mennesker.

- Vi håber og tror på, at det i sidste ende vil blive en ny og effektiv behandling mod denne her dødelige sygdom, lyder det fra Andreas Ingemann Jensen.

Kræften i hjernen kan bekæmpes med operation og kemeoterapi, men når der er tale om glioblastom, får patienten tilbagefald.
Kræften i hjernen kan bekæmpes med operation og kemeoterapi, men når der er tale om glioblastom, får patienten tilbagefald.
Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik