De fleste af hendes kollegaer er mænd - og det er ikke godt nok

På bordet står flere glas med pinocchiokugler og en skål med bland-selv slik. 

Det er ikke en slikbutik, men seniorforsker Nanna Hartmanns kontor.

Nanna bruger slikket som en kreativ metode til at visualisere den plast, der ødelægger vores natur og potentielt er skadeligt for dyr og mennesker.

Et problem hun som forsker har brugt det meste af sit arbejdsliv på at forstå, formidle og løse.  

Egentligt drømte Nanna som barn om et kreativt job som keramiker, blomsterhandler eller arkitekt.

Så når hun i dag undersøger og formidler risiciene ved verdens enorme plastproduktion, kan man fristes til at tænke, at hun i sit voksenliv har lagt sine kreative ambitioner på hylden.

Men Nanna argumenterer faktisk for det modsatte. 

Hun mener nemlig, at forskning i sin essens er et af de mest kreative fag, man kan beskæftige sig med.

Forskning består af komplekse problemer og udfordringer, hvor det sjældent er den lige vej, der fører til svaret. Og altså må man tænke kreativt og ud af boksen for at finde frem til den bedste løsning, forklarer hun. 

(Artiklen forstætter efter billedet.) 

Der mangler rollemodeller

Nanna Hartman føler sig hjemme i videnskabens verden, men hun har savnet flere kvindelige kollegaer.

Kvinderne er nemlig stærkt underrepræsenterede i hendes felt og særligt på hendes niveau som seniorforsker.

- Der skal flere kvinder ind i forskning, fordi vi kan gøre et kæmpe bidrag. Og fordi diversitet generelt bare er super vigtig for, vi kan lave god forskning, siger hun: 

- I en kreativ proces er det bare ikke særligt befordrende, hvis alle tænker i samme retning.

Det er desuden vigtigt, at kvinder har nogen at spejle sig i, mener hun. 

Og ambitionen er, at hun i fremtiden selv kan være den rollemodel, hun har manglet.

Hun er meget glad for, at der den 11. februar hvert år bliver sat fokus på problemet med FN's internationale dag for kvinder og piger i videnskab.

Du kan høre Nanna Hartman fortælle mere om hendes forskning i plastforurening og mikroplast i videoen i bunden af artiklen. 

Under en fjerdedel er kvinder 

På Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby - DTU - er kun 22 procent af deres seniorforskere kvinder. Det viser den seneste diversitetsrapport fra 2022.

Tallet har været uændret siden 2016.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Dine data er sikre hos os som public service mediehus, læs mere om cookies i svaret her.

Og endnu værre står det til med professorer-stillinger, hvor andelen af kvinder kun er steget et procentpoint fra 12 til 13 procent siden 2016.  

DTU erkender, at de langt fra er i mål med en ligelig kønsfordeling - også selvom de har arbejdet med diversitet i mange år.

Universitetet udbyder blandt andet IT- og Engineering-camps, som skal sprede interesse for fagene blandt unge kvindelige gymnasieelever.

Og som en del af løsningen har DTU for nyligt ansat en dekan for bæredygtighed, inklusion og diversitet.

Hun hedder Christine Nellemann, og hun er helt på bølgelængde med Nanna Hartmann:

- Vi vil gerne have en større diversitet, ikke kun på køn, for at fremme vores forskning, de produkter, vi laver og den gavn, vi er til i samfundet. Vi har brug for en meget mangfoldig forskerstab, som kan se muligheder i forhold til alle mennesker, og som om kan stille nogle mere nysgerrige spørgsmål på en bredere palette, siger hun til TV 2 Kosmopol:

- Vores hensigt i forhold til køn er en større andel kvinder blandt studerende og blandt de fastansatte forskere på alle niveauer. Og at vi indenfor forskningsledelse også får flere kvinder, end vi har i dag.

Christine Nellemann understreger, at unge mænd og andre ikke skal føle, at de ikke er velkomne i fremtiden. 

Du kan møde Nanna Hartmann, som er en af DTUs kvindelige seniorforskere, i videoen her: