Stem på din favorit: Vi kårer hovedstadens smukkeste Knæk Cancer-blomst

Vælg den Knæk Cancer-blomst, som du mener, vi skal vise lørdag under det store indsamlingsshow på TV 2.

De seneste to uger har alle danskere kunnet dele hjemmelavede versioner af den ikoniske Knæk Cancer-blomst på det sociale medie Instagram.

Og mange kreative sjæle har benyttet sig af muligheden for offentligt at støtte kampen mod kræft. 

Faktisk finder man lige nu 53.000 opslag under hashtagget #knækcancerblomst på Instagram, hvor forskellige billeder af  dyr, mennesker, børn, mad, redskaber - ja, eksempelvis romkugler, køkkengrej og kastanjer - udgør en Knæk Cancer-blomst.

På TV 2 Lorry har vi i samarbejde med TV 2 sat os for at kåre hovedstadens mest finurlige og smukkeste bud, og du kan i dag onsdag den 23. oktober være med til at beslutte, hvem der skal vinde.

Vinderbilledet vil blive vist under indsamlingsshowet lørdag, og afsenderen vil modtage en fin, lille gavekurv. 

25.000 cigaretter og kanin-foder udgør smukke blomster

Det har ikke været let, men redaktionen har udvalgt fem nominerede billeder, som du kan stemme på. 

Alt, du skal gøre, er at gå ind på TV 2 Lorrys Instagram-side, finde opslaget og dernæst skrive den emoji, som repræsenterer det billede, som du bedst kan lide. 

Du finder opslaget via linket og herunder.

De fem billeder, som du kan stemme på, består af en skulder-tatovering til ære for forskningen mod kræft. Desuden omkring 25.000 cigaretskod, der er samlet op fra jorden med de bare næver. En sulten kanin, der spiser sund salat. Et volleyball-hold med en alternativ opvarmning. Og små fødder fra et børnehus.

Det går din støtte til

Alle delte og godkendte blomster er med til at skaffe penge til at bekæmpe kræft gennem forskning, forebyggelse og patientstøtte.

Boozt.com er gået med til at give 20 kroner per delt billede, så længe du skriver hashtag #knækcancerblomst og #tv2lorry.

Sidste år indsamlede danskerne i alt 141.895.200 kroner ved den syvende udgave af Knæk Cancer-ugen.

Resultatet var blandt de største indsamlede beløb i Danmark i de senere år, og dermed nåede Knæk Cancer-indsamlingen én milliard kroner på syv år.

For hver 100 kroner, som Kræftens Bekæmpelse modtager, går 17 procent til patientstøtte, 62 procent til forskning, tre procent til adminstration og 18 procent til oplysning. 

RETNINGSLINJER FOR KONKURRENCEN

 

  • Fra uge 41 opfordres danskerne til at være kreative og fortolke Knæk Cancer-blomsten. Det gøres ved at lave en blomst med udgangspunkt i Knæk Cancer-logoet og dele det som et opslag på Instagram (ikke som en story) med hashtagget #knækcancerblomst og #tv2lorry
     
  • Boozt.com afleverer 20 kroner til TV 2's landsdækkende indsamling på vegne af dig. Dog op til 450.000 kroner i alt.
     
  • Blomsterbilleder fra samme bruger skal være forskellige og dubletter godkendes ikke. For gruppebilleder godkender TV2 op til fem reposts af samme billede fra forskellige brugere.
     
  • Du kan også indsende billedet via denne kampagneside.
     
  • Alle billeder der bliver uploadet i perioden mandag den 1. oktober 2019 til lørdag d. 26. oktober 2019 bidrager med 20 kroner. Billeder, der bliver lagt op efter dette tidsrum, udløser derfor ikke et donationsbeløb til indsamlingen. Disse retningslinjer kan opdateres løbende og uden forudgående varsel.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik