Cykelbroen, der vil gå over christianshavner-kanalen Trangraven, vil blive åbnet cirka en gang i timen og lukke sejlerne ud.
Men det vil skade området, at sejlerne ikke kan bevæge sig frit, siger Steen Wintlev-Jensen, sejladschef i Dansk Sejlunion. Han mener samtidig, at der vil opstå kaos, når flere både på samme tid vil ind og ud af kanalen.
- Det er sådan et dødssygt t-kryds, som gør det rigtig svært at regulere trafikken fornuftigt. Folk kommer på samme tidspunkt, så det bliver nogle kæmpe propper, der bliver lavet, siger han til DR P4 Købehavn.
Derfor er Steen Wintlev-Jensen overbevist om, at især Trangravsbroen og det besvær, den vil medføre for de omkring 400 sejlere, der i højsæsonen besøger Christianshavn, vil betyde at sejlerne vil holde sig væk fra Christianshavns havn.
- Så man vil stille og roligt, for at undgå det besvær, søge væk. Og så vil Christianshavns Kanal med det dejlige miljø, der er i dag, forsvinde, siger Steen Wintlev-Jensen.
En af dem, der overvejer sin fremtid i kanalen, er sejler Per Fogt Emdahl. Han har haft sin båd liggende i Christianshavns kanal i 11 år. Han har allerede gjort sig tanker om, hvad der skal ske, når inderhavnsbroerne står klar ved årsskiftet.
- Jeg tror muligvis, jeg beholder min plads i Christianshavns kanal, og så skifter jeg båden ud med en motorbåd, for jeg er meget glad for det miljø, der er her. Men min sejlbåd, den kommer til at ligge udenfor havnen, siger han.
Netop de høje sejlbåde skaber et særligt miljø, mener også Steen Wintlev-Jensen, der frygter, at området vil ende som den sydlige del af Christianshavns Kanal. Her kan de store sejlskibe ikke sejle ind i området, og ifølge Steen Wintlev-Jensen er det årsagen til, at området mere eller mindre er støvsuget for liv.
Men der er taget hensyn til sejlerne, mener Jakob Hougaard, miljø- og teknikordfører for Socialdemokraterne og næstformand i Miljø- og Teknikudvalget på Københavns Rådhus.
- Jeg synes, vi tager stort hensyn, fordi vi sørger for, at der kommer klap i broen. Det er vigtigt for os at få broerne, fordi det giver liv i havnen, når man som københavner kan komme ud at opleve havnen. Det er meget vigtigt med en dialog med sejlerne. Det er vigtigt, at vi allesammen kan bruge vandet, siger han.
Inderhavnsbroerne har foreløbigt kostet Københavns kommune 107 millioner kroner. Det er 60 millioner mere, end der oprindeligt blev sat af til broerne. Resten er finansieret af A.P Møller fonden.
Kun Enhedslisten stemte i sin tid imod inderhavnsbroerne. Miljø- og Teknikborgmester Morten Kabell (Ø) vil ikke kommentere sagen.
