Børn med angst får forskellig hjælp, alt efter hvor de bor og går i skole

Ifølge Danske Patienter sidder der statistisk set to børn i hver klasse med en angstlidelse. 

Børn, der må sidde på skolebænken med sorte tanker, hjertebanken og koncentrationsbesvær.

Selvom vi onsdag kunne vise eksempler på to skolers tiltag for børn med angst, så fortæller Foreningen for Børn med Angst, at familier gang på gang oplever, at skolerne er udfordrede på, at de ikke har nok viden og ressourcer til at hjælpe børnene i den nødvendige udstrækning.

TV 2 Lorry er derfor gået videre med at undersøge tilbuddene til børn med angst. I den forbindelse har vi spurgt en række politikere, hvordan de vil hjælpe de angste børn. 

Tilbuddene varierer

15 kommuner i TV 2 Lorrys område har svaret på, hvilke tilbud de har til børn med angst. 

Det mest udbredte er et behandlingsprogram kaldet Cool Kids, som 11 kommuner udbyder - mens nogle tilbyder andre typer gruppeforløb eller rådgivning. 

I en undersøgelse fra Foreningen for Børn med Angst med over 700 forældrebesvarelser, er oplevelsen af kommunerne og skolernes hjælp vidt forskellig.

Det billede genkendes også på Center for Angst på Københavns Universitet.

- Fordi vi ikke har en fast national tilgang til, hvordan vi bør hjælpe børn med angst, så bliver det meget på enkeltinitiativ-niveau. Og så sidder man på skolerne og tænker: "Hvad kan vi gøre" og prøver så et eller andet af, siger Barbara Hoff Esbjørn, der er professor og daglig leder af Center for Angst.

Risikoen er ifølge professoren, at man kaster sig ud i initiativer, der ikke er kvalificerede:

-  Hvis man sætter initiativer igang, hvor man ikke har undersøgt effekten af det, så risikerer man at gøre ondt værre.

Ordførere vil have samlet strategi

Ifølge SFs børneordfører, Jacob Mark, kalder de mange angstramte børn på en lovændring:

- Sådan at uanset hvilken kommune man vokser op i, og hvilken skole man går på, så skal man, hvis man er barn og får angst, tilbydes akut angstbehandling, og den skal være gratis. 

Udmeldingen lægger sig i forlængelse af forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne.

Her står der nemlig, at man ønsker at udvide ordningen om gratis psykologhjælp til unge, så den omfatter børn ned til seks år. 

Konservatives børneordfører Brigitte Jerkel vil starte med at bede børne- og undervisningsministeren om en kortlægning af området og de initiativer, der findes. 

- Jeg vil ikke hænge mig op på nu, hvad slutresultatet skal være. Det kan jeg først gøre, når vi har fået kortlagt det og har fået inddraget nogle fagpersoner, der har en stor viden omkring det. 

Næstformand i Børne- og Undervisningsudvalget, Venstres Stén Knuth, vil også have undersøgt området. 

- Så skal vi have en samtale i udvalget, om man skal have en klarere strategi, og om man skal flytte nogle flere ressourcer over i Center for Angst, siger han. 

Hvis du vil helt tæt på, hvad det vil sige at være skolebarn med angst, så læs vores webdox om 9-årige Ella. 

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.