Tryk på 15. etage for gratis fornøjelse i københavnsk tårn

Udsigten fra Mærsk Tårnet er generøs. Søerne, byens tårne og broen til Sverige breder sig ud, når vejret er med dig.

Det var et tip fra en af jer, der sendte Oplev-holdet til Blegdamsvej. 

Her troner Mærsk Tårnet, hvor det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet holder til. 

Men det er ikke kun de studerende, der har adgang, vi andre er velkomne til at tage elevatoren op til 15. etage og nyde udsigten over byen og måske spise madpakken, mens man spotter tårne. 

- Man kan tage op på øverste etage, og det var en del af A. P. Møller Fondens krav i forbindelse med donationen til tårnet, at de gerne ville have, at øverste etage er åben for offentligheden, siger Nicolaj Brinkmann, Driftschef, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Tårnet er åbent for besøg alle hverdage fra klokken 8.00-17.00. Og man må sige, at der er noget at komme efter. 

For udsigten over København fra 75 meters højde er imponerende. 

Fra 75 meters højde kan man se ud over hele København.
Fra 75 meters højde kan man se ud over hele København.
Foto: privatfoto

Talks på toppen

Mærsk Tårnet stod færdigt i 2017 og er over 42.000 m2. På bygningens andre etager er der laboratorier til forskning og undervisningslokaler, så det er kun i hallen samt på øverste etage, hvor der er adgang for andre end de studerende. 

Hvis man vil se udsigten og blive klogere samtidig, bliver der også med jævne mellemrum afholdt Talks på Toppen. 

- Hvor offentligheden også - hvis man er hurtig - kan købe billet til et populærvidenskabeligt foredrag. Det kan være om hjernen eller om søvn eller lignende, fortæller Nicolaj Brinkmann, Driftschef, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Tårnet er tegnet af Arkitektfirmaet C. F. Møller og stod færdigt i 2017.
Tårnet er tegnet af Arkitektfirmaet C. F. Møller og stod færdigt i 2017.
Foto: privatfoto
Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik